Luk

Luk
Luk

Luk

L 248 Lov om rentetilskud for lån til erhvervsfiskere.

Af: Fiskeriminister Svend Jakobsen (S)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 270 af 08-06-1978
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Efter loven kan fiskeriministeren yde statstilskud til delvis betaling af renter af lån på i alt 50 mill. kr., der i 1978 ydes af Kongeriget Danmarks Fiskeribank. Tilskud kan ydes til enkeltpersoner, der driver erhvervsfiskeri med fartøjer, der helt eller for en væsentlig del ejes af den pågældende erhvervsfisker, men hvor denne på grund af fangstbe- græsninger er kommet i økonomiske vanskeligheder.

Rentetilskuddet ydes for lån med en løbetid på 10 år. Tilskuddet udgør 5 pct. p.a. af den til enhver tid værende restgæld på lånet.

Fiskeriministeren oplyste i den skriftlige fremsættelsestale, at baggrunden for lovforslagets fremsættelse var regeringens ønske om at støtte fiskerierhvervet, således at man undgår drastiske nedskæringer af fiskerikapaciteten som følge af den begrænsning af fangstmulighederne, der har ramt en del af flåden særlig hårdt.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om en midlertidig oplægningsordning for danske fiskerfartøjer (se nærmest følgende sag).

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 121 stemmer mod 36 (FP, VS og DR); 7 medlemmer (DKP) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Finnur Erlendsson (FP), Niels Anker Kofoed (V), Mimi Jakobsen (CD), Oluf von Lowzow (KF), Ib Bjørn Poulsen (SF), Svend Hjortlund Christensen (DR), Villy Fuglsang (DKP), Arne Bjerregaard (KrF), Bernhard Baunsgaard (RV) og Kurt Hansen (VS)