Luk

Luk
Luk

Luk

B 45 Forslag til folketingsbeslutning om sikring af dansk skibsværftsindustri

Af: Ib Bjørn Poulsen (SF), Ole Olsen (SF) og Ebba Strange (SF)
Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag om ændring af afskrivningsloven, således at forskudsafskrivninger efter 1. april 1979 alene kan foretages vedrørende skibe, der kontraheres på danske værfter, og således at henlæggelser til investeringsfond ligeledes kun kan frigives til investering i skibe, hvis der er tale om danske nybygninger.«

Forslaget havde to hovedformål:

»1) i den nuværende krise at sikre beskæftigelsen på danske skibsværfter ved at motivere danske redere til at bygge dansk og

2) at bevare for fremtiden det industrielle potentiel og den know-how, der er samlet sammen i den danske skibsbygningsindustri fra lærling til direktion.«

Lignende forslag er tidligere fremsat senest i samlingen 1976-77 (se Folketingsårbogen side 629)

Ved 1. behandlingen blev forslaget afvist af partiernes ordførere med undtagelse af ordførerne fra DKP og VS.

Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning inden samlingens slutning.
Partiernes ordførere
Hans Erenbjerg (S), Mogens Glistrup (FP), Jeppe Kristensen (V), Birgith Mogensen (CD), Niels Kallesøe (KF), Ib Bjørn Poulsen (SF), Kaj Hansen (DKP), Arne Bjerregaard (KrF), Jens Jørgen Bolvig (RV) og Mikael Lennart Waldorff (VS)