Efter 1. behandling henvist til det energipoljtiske udvalg.

Lovens formål et at fremme den mest samfundsøkonomiske anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie, lovens § 1. Loven knytter sig nøje til anlægsloven for naturgas, lov nr. 232 af 8. juni 1979, se nærmeste foranstående sag, idet den giver rammerne for naturgassens introduktion i Danmark. Herudover er loven en forudsætning for en hurtig udvidelse af anvendelsen af kraftvarme, hvorved elværkernes overskudsvarme kan nyttiggøres i højere grad end hidtil.

Hovedprincippet i loven er at inddrage stat, amtskommuner og kommuner ved gennemførelsen af den fremtidige varmeforsyningsplanlægning. Herudover bestemmer loven, at varmeforsyningsplanlægningen udformes, så den på linje med anden sektorplanlægning kan integreres i den sammenfattende fysiske og økonomiske planlægning.

Loven har karakter af en rammelov med en række bemyndigelsesbestemmelser for handelsministeren til at udarbejde detaljerede regler. Loven fastsætter, at disse bemyndigelsesbestemmelser skal udnyttes i et løbende samarbejde med de berørte myndigheder og organisationer, ligesom § 38 pålægger ministeren at redegøre overfor folketingets energipolitiske udvalg for mere betydende foranstaltninger, som påtænkes gennemført i medfør af loven.

Loven skal ifølge § 39 tages op til revision i folketingsåret 1984-85. Baggrunden for dette er bl. a. de regler, der er indeholdt i kap. 4, der regulerer etableringen af kollektive varmeforsyningsanlæg og forholdet mellem kollektive varmeforsyningsanlæg og brugerne. Der er her tale om reguleringer af forhold, der ikke tidligere har været lovreguleret. Handelsministeriet vil i forbindelse med lovrevisionen på baggrund af de indvundne erfaringer med lovens administration bl. a. vurdere, om der bør foretages ændringer i bestemmelserne i kapitel 4. Forberedelsen af lovrevisionen vil blive foretaget i tæt samarbejde med de berørte myndigheder og organisationer.

I det følgende gives en oversigt over hovedindholdet af loven:

Kapitel 1

Kapitlet angiver, at lovens formål er at fremme den bedst mulige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at mindske energiforsyningens afhængighed af olie. Herudover fastsættes en definition af »kollektive varmeforsyningsanlæg«.

Kapitel 2

Kortlægning og planlægning

I kapitel 2 er indholdet og faserne i den statslige, amtslige og kommunale varmeforsyningsplanlægning beskrevet.

Handelsministeren har ansvaret for den landsdækkende varmeforsyningsplanlægning og for, at planlægningen løbende tilpasses regeringens overordnede energipolitik.

Til at sikre varetagelsen af den landsdækkende varmeforsyningsplanlægning har handelsministeren hjemmel til at fastsætte, hvilke forudsætninger (varmeplandirektiver) der skal lægges til grund for den regionale og lokale planlægning.

Som grundlag for planlægningen skal kommunalbestyrelserne foranledige en kortlægning af det eksisterende og fremtidige varmebehov samt af de energimængder - herunder overskudsvarme - som vil være til rådighed for opvarmningssektoren.

Et andet grundlag for planlægningen er oplæg fra kommunalbestyrelserne om tilrettelæggelse af varmeforsyning i kommunerne. Disse oplæg skal bl. a. indeholde en oversigt over igangværende varmeforsyningsplanlægning og -projekter i kommunerne.

På grundlag af kortlægningen og de kommunale oplæg udarbejder amtsrådene regionale varmeforsyningsplaner. Disse planer skal være en regionalisering af de overordnede energipolitiske mål og være den ramme, inden for hvilken de enkelte kommunalbestyrelser kan udarbejde kommunale varmeforsyningsplaner. Planerne godkendes af handelsministeren.

De kommunale varmeforsyningsplaner skal forelægges amtsrådene, der påser, at planerne er i overensstemmelse med den regionale plan. Eventuelle uenigheder skal indbringes for handelsministeren.

De kommunale varmeforsyningsplaner får retsvirkning i relation til varmeforbrugerne og danner grundlag for udarbejdelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Kapitel 3

Overgangsbestemmelser

For at opfylde de energipolitiske mål på opvarmningsområdet et det ikke muligt på alle områder at afvente udarbejdelsen af de regionale og kommunale varmeforsyningsplaner, inden der iværksættes egentlige varmeforsyningsprojekter.

Såvel gennemførelsen af projekter for naturgasforsyning som realisering af visse kraftvarmeprojekter kan nødvendiggøre, at der hurtigt iværksættes en projektbaseret planlægning.

For at sikre gennemførelsen af sådanne projekter er der i kapitel 3 foreslået overgangsbestemmelser, som skal være i kraft, indtil der foreligger kommunale varmeforsyningsplaner.

Hovedsigtet med overgangsbestemmelserne er at skabe hjemmel for handelsministeren til at pålægge de lokale myndigheder for nærmere definerede geografiske områder og forsyningssystemer at udarbejde delplaner, der kan muliggøre gennemførelsen af bestemte varmeforsyningsprojekter. Når handelsministeren har godkendt delplanerne, får de samme retsvirkninger som de endeligt vedtagne kommunale varmeforsyningsplaner, jfr. nedenfor til kapitel 4.

Kapitel 4

Etablering af varmeforsyningsanlæg m.v.

Kapitel 4 indeholder regler om etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg samt regler, der regulerer forholdet mellem kollektive varmeforsyningsanlæg og brugere.

I forbindelse med etableringen af en varmeforsyningsplanlægning foreslås der indført en godkendelsesordning for etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg. Godkendelsesordningen skal medvirke til, at udbygningen af de kollektive forsyningssystemer sker som led i varmeforsyningsplanlægningen. Godkendelsesordningen skal samtidig sikre, at brugernes tilslutning til de kollektive forsyningssystemer finder sted ud fra energimæssige hensyn og sker på rimelige økonomiske vilkår. Som hovedregel bliver det kommunalbestyrelserne, som godkender.

Et vigtigt led i gennemforelsen af en varmeforsyningsplan er blandt andet, at de eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg kan udbygges eller ombygges, således at de både tidsmæssigt og energimæssigt kan indpasses i den i planlægningen forudsatte varmeforsyningsstruktur.

Kapitel 4 indeholder derfor en bestemmelse (§ 16), hvorefter kommunalbestyrelserne skal drage omsorg for udarbejdelsen af projekter, blandt andet til belysning af mulighederne for, at kollektive varmeforsyningsanlæg forsyner nærmere angivne områder.

Kommunalbestyrelserne kan endvidere sikre realiseringen af projekter for udbygningen af eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg.

Ifølge § 17 kan kommunalbestyrelserne pålægge et eksisterende kollektivt varmeforsyningsanlæg at anvende bestemte former for energi i produktionen.

§ 18 og § 19 fastslår, efter hvilke retningslinjer kommunalbestyrelserne kan bestemme, at nye henholdsvis eksisterende bebyggelser skal tilsluttes kollektive varmeforsyningsanlæg. Beslutningen sker altid på grundlag af et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Handelsministeren kan fastsætte regler om, at visse kategorier af bebyggelse ikke kan kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Handelsministeren har endvidere hjemmel til at kunne fastsætte regler om, at der ved tilslutning af eksisterende bebyggelse kan udbetales en godtgørelse. Godtgørelsen betales af kommunen.

Endelig kan det nævnes, at der i § 20 er en hjemmel for kommunalbestyrelsen til i nye bebyggelser at kunne forbyde indretning af bestemte opvarmningssystemer.

Bestemmelsen må ses på baggrund af, at det inden for fremtidige naturgas-og kraftvarmeområder vil være hensigtsmæssigt på et tidligt tidspunkt i nye bebyggelser at kunne forbyde indretning af opvarmningssystemer, der ikke er forenelige med en kommende kollektiv varmeforsyning. Herved vil man undgå overflødige investeringer i individuelle fyringsanlæg.

Kapitel 5

Ekspropriation

Kapitel 5 indeholder bestemmelser om ekspropriation til fordel for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelserne er som hovedregel ekspropriationsmyndighed.

Kapitel 6

Priser

Det foreslås, at kontrollen med prisfastsættelsen på gas- og varmeforsyningsområdet henlægges til et gas- og varmeprisudvalg.

Prisfastsættelsen inden for varmeforsyningsområdet svarer herefter til den ordning, der i dag gælder for el-forsyningsområdet.

For at sikre en ensartet og sammenhængende administration foreslås det, at gas- og varmeprisudvalgets kompetence skal omfatte offentlige og private kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder naturgasdistributionsselskaber, samt kraftvarmeværker og Dansk Olie og Naturgas A/S.

Kapitel 7-10

Kapitel 7-10 indeholder bestemmelser om tilsyn, klage, straffebestemmelser og ikrafttræden.

Ifølge § 33 kan kommunalbestyrelsers og amtsråds afgørelser efter kapitlerne 4, 5 og 7 påklages til handelsministeren.

Herudover kan nævnes, at hovedstadsrådet i hovedstadsområdet varetager de opgaver, der i det øvrige land varetages af amtsrådene.

Lovforslaget var ledsaget af omfattende bemærkninger og blev fremsat samtidig med forslag til anlægslov for naturgasforsyning og et af miljøministeren fremsat forslag til konsekvensændring af et antal love under miljøministerens ressort, der var en følge af den nære sammenhæng, der er mellem den kommende varmeforsyningsplanlægning og den sammenfattende fysiske planlægning. Dette lovforslag er omtalt under A. I a, nr. 99.

Lovforslaget kom til 1. behandling samtidig med ovennævnte lovforslag og forhandlingen om handelsministerens energipolitiske redegørelse af 29. marts 1979.

Ved 1. behandling understregede handelsministeren således lovforslagenes indbyrdes sammenhæng og deres indplacering i den bredere energipolitiske målsætning, som var indeholdt i energiplanen »Dansk Energipolitik 1976«. Denne energiplan er kommenteret og på en række områder udførligt behandlet i handelsministerens energipolitiske redegørelse af 29. marts 1979 (ER-79) og de selvstændige bilag, der knyttede sig hertil.

Ved lovforslagets 2. behandling udspandt der sig en heftig debat om lovforslaget, herunder især om bestemmelserne i lovens kapitel 4, der bryder med princippet om det frie forbrugsvalg.

Der var stillet 11 ændringsforslag i energipolitisk udvalgs betænkning og 4 udenfor betænkningen af Ole Olsen (SF) og Ebba Strange (SF).

Handelsministerens ændringsforslag til §§ 7, 9 og 10, der præciserede, at selskaber, der leverer ledningsbunden energi, skal inddrages i varmeforsyningsplanlægningen, blev vedtaget ved 2. behandlingen, ligesom lovens § 20 blev indsat, hvorefter kommunalbestyrelsen kan pålægge ejendomme, der ifølge bestemmelserne i §§ 18 og 19 kan kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, bidrag til anlægget, når en forsyning er mulig.

Lovens § 38 blev ligeledes vedtaget på foranledning af udvalget.

Ved lovforslagets 3. behandling blev det vedtaget med 120 stemmer mod 34 (FP og KF); 3 (CD) medlemmer stemte hverken for eller imod.