Luk

Luk
Luk

Luk

L 108 Lov om ændring af lov om musik

Af: Minister for kulturelle anliggender Lise Østergaard (S)
Samling: 1980-81
Status: Stadfæstet
Lov nr. 248 af 27-05-1981
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Loven er en revision af musikloven og indebærer således forskellige mindre ændringer samt en udvidelse af bevillingerne med 8 mill. kr. årligt.

Loven gør amtsmusikudvalgene obligatoriske og ændrer funktionsperioden og sammensætningen af statens musikråd.

Endvidere ændrer loven støtteområderne, dels således at der kommer overensstemmelse med den praksis, man hidtil har fulgt, og dels en vis mindre udvidelse af områderne.

I betænkningen over lovforslaget blev der stillet en lang række ændringsforslag, herunder to af ministeren for kulturelle anliggender, som dels fastsatte en revisionsbestemmelse og dels en ikrafttrædelsesbestemmelse. Begge disse ændringsforslag blev vedtaget.

Loven blev vedtaget med 131 stemmer mod 23 (FP og DR).
Partiernes ordførere
Birte Weiss (S), Mette Madsen (V), Mogens Voigt (FP), Gerda Møller (KF), Ingerlise Koefoed (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Erhard Jakobsen (CD), Jens Kristian Steffensen (KrF), Preben Wilhjelm (VS) og Niels Mølgaard (DR)