Luk

Luk
Luk

Luk

L 50 Lov om ændring af lov om musik.

Af: Minister for kulturelle anliggender Mimi Jakobsen (CD)
Samling: 1984-85
Status: Stadfæstet
Lov nr. 149 af 17-04-1985
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Ved loven udskydes revisionen af musikloven fra senest i folketingsåret 1984-85 til senest i folketingsåret 1985-86.

Som baggrund for lovforslaget er der i bemærkningerne henvist til igangværende og netop igangsatte aktiviteter på musikområdet.

Endvidere er henvist til den af folketingets kulturudvalg den 23. maj 1984 afgivne beretning over forslag til lov om ændring af lov om musik, se Folketingsårbog 1983-84 side 392, hvori spørgsmålet om landsdelsorkestrenes turnéaktivitet er rejst, og til, at kulturministeriet i den anledning har anmodet byrådene i Ålborg, Århus og Odense om en udtalelse.

Endelig er henvist til en af Statens Musikråd i 1983 udarbejdet rapport over funktionsperioden 1979-83, hvori der også stilles en række forslag til bl.a. nydannelser.

Under henvisning hertil finder ministeren ikke, at der for tiden er grundlag for at stille forslag om en ændring af musikloven.

I udvalgets betænkning indstiller et mindretal (KF, V og KrF) lovforslaget til vedtagelse uændret uden bemærkninger, medens 3 andre mindretal, henholdsvis, S, SF, RV og FP, ligeledes indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret, men med forskellige mindretalsudtalelser.

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 142 stemmer.
Partiernes ordførere
Holger Graversen (S), Viggo Fischer (KF), Hanne Severinsen (V), Birthe Hansen (SF), Bente Juncker (CD), Bernhard Baunsgaard (RV), Kristen Poulsgaard (FP), Inger Stilling Pedersen (KrF) og Steen Tinning (VS)