Luk

Luk
Luk

Luk

B 12 Forslag til folketingsbeslutning om opbevaring af hjemmeværnspersonellets våben og ammunition i depoter i fredstid.

Samling: 1989-90
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Forsvarsudvalget (FOU).

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende indhold: 'Folketinget pålægger regeringen at sikre, at hjemmeværnspersonellets våben og ammunition for fremtiden opbevares i det våbenkammer eller distriktsdepot, der efter omstændighederne er lettest tilgængeligt for det pågældende hjemmeværnsmedlem.'

Forslagsstillerne ønskede med forslaget at sikre, at hjemmeværnets våben i fredstid opbevares i depoter i stedet for som nu, hvor det enkelte medlem er forpligtet til at opbevare våben og ammunition i hjemmet.

Af bemærkningerne til forslaget fremgår, at forslaget bl.a. er foranlediget af det tredobbelte drab i Århus i august 1989 og mindst 3 alvorlige tyverier af hjemmeværnsvåben siden da.

Forsvarsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Karl Hjortnæs (S), Helge Adam Møller (KF), Hanne Severinsen (V), Jens Thoft (SF), Annette Just (FP), Arne Melchior (CD) og Jørgen Estrup (RV)