Luk

Luk
Luk

Luk

L 262 Forslag til lov om tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne.

Af: Finansminister Henning Baunbæk Dyremose (KF)
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 261.

Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

De tjenestemænd, der pr. 31. marts 1993 er ansat i primærkommunerne, omfattes af loven. Loven indebærer, at den almindelige tjenestemandslovgivning som udgangspunkt vil finde anvendelse for denne gruppe. Kompetencen til at fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for denne gruppe af tjenestemænd overføres dog efter loven til de kommunale myndigheder. På en række andre områder følger disse tjenestemænd også de regler, der gælder for tjenestemænd i kommunerne.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget opnåede regeringen, Kommunernes Landsforening og Frederiksberg Kommune enighed om, at tjenestemands- og folkeskolelovgivningen skulle ændres med henblik på at overføre kompetencen til at fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for ansatte i primærkommunerne til de kommunale myndigheder med virkning fra 1. april 1993. Medlemmerne af Lærernes Centralorganisation har ved en urafstemning godkendt, at kompetencen overføres til kommunerne.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 123 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Helge Sander (V), Per Tærsbøl (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Poul Nødgaard (FP), Peter Duetoft (CD), Marianne Jelved (RV) og Henning Lysholm (KrF)