Luk

Luk
Luk

Luk

F 19 Hvad agter regeringen at foretage sig, efter at Sverige har udskudt beslutningen om Øresundsforbindelsen, og vil regeringen herunder indstille ekspropriationerne og stoppe opførelsen af landanlæg?

Til: Trafikminister Helge Mortensen (S) Statsminister og Poul Nyrup Rasmussen (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 32. Af Ole Donner (FP).

Fremsat ............... FF 6264
Bortfaldet ............... FF 6294

D 33. Af J.K. Hansen (S), Ikast (KF), Svend Heiselberg (V), Sonja Albrink (CD), Bilgrav-Nielsen (RV) og Ole M. Nielsen (KRF).

Fremsat ............... FF 6266
Vedtaget ................ FF 6294

D 34. Af Gade (SF).

Fremsat ............... FF 6270
Bortfaldet ............... FF 6294

Fuld tekst:

D 32. Af Ole Donner (FP):

»Folketinget opfordrer regeringen til at lade afholde en vejledende folkeafstemning i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 1994, med f.eks. følgende afstemningstema, hvortil der stemmes enten »Ja« eller »Nej«:

»Skal den planlagte Øresundsforbindelse gennemføres?«

Herefter går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 33. Af J.K. Hansen (S), Ikast (KF), Svend Heiselberg (V), Sonja Albrink (CD), Bilgrav- Nielsen (RV) og Ole M. Nielsen (KRF):

» Idet Folketinget bekræfter vedtagelsen af D 20 om Øresundsforbindelsen af 14. december 1993 og tager de af statsministeren, trafikministeren og miljøministeren afgivne supplerende oplysninger om Øresundsforbindelsen til efterretning,

går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 34. Af Gade (SF):

»Idet Folketinget konstaterer, at Øresundsprojektets endelige vedtagelse er udskudt til efter Vattendomstolens afgørelse, opfordrer Folketinget regeringen til

- at afvente resultaterne af 3D-målinger af vandgennemstrømningen, før en eventuel beslutning træffes,

- at standse anlægsaktiviteterne i forbindelse med de danske landanlæg indtil videre,

- at gennemføre en høring blandt alle Østersølandene om projektet og

- at lade udarbejde en alternativ løsning bestående af en boret jernbanetunnel.

Herefter går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 33 vedtaget med 96 stemmer (S, KF, V, CD, RV og KRF) mod 17 (SF og FP).

D 32 og D 34 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Jens Kristian Hansen (S), Svend Heiselberg (V), Kaj Ikast (KF), Steen Gade (SF), Ole Donner (FP), Kirsten Jacobsen (FP), Jens Bilgrav-Nielsen (RV) og Ole M. Nielsen (KrF)