Luk

Luk
Luk

Luk

L 65 Forslag til lov om ændring af lov om planteskadegørere.

Af: Landbrugsminister Bjørn Rømer Westh (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget (LFU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver landbrugsministeren mulighed for at overlade samtlige beføjelser i lov om planteskadegørere (lov nr. 190 af 9. maj 1984) til en myndighed under Landbrugsministeriet. Endvidere får landbrugsministeren mulighed for at indføre gebyrer til dækning af udgifterne ved kontrol med indførsel og udførsel af planter og planteprodukter. Endelig bestemmer loven, at visse overtrædelser kan afgøres ved bøde, uden at overtrædelsen behøver at blive behandlet af en domstol. Den, der har begået overtrædelsen, kan dog altid få sagen afgjort ved en domstol.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget kun indeholdt regler af rent administrativ karakter.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 122 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Eva Birgitte Fatum (S), Kirsten Kimø (V), Jens Peter Rønholt (KF), Birthe Hansen (SF), Kirsten Madsen (FP), Vibeke Grønbæk (RV) og Henning Lysholm (KrF)