Luk

Luk
Luk

Luk

L 154 Forslag til lov om anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om EF-sortsbeskyttelse.

Af: Landbrugs- og fiskeriminister Henrik Dam Kristensen (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget (LFU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven bemyndiges landbrugs- og fiskeriministeren til at fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om EF-sortsbeskyttelse.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at lovforslaget blev fremsat på baggrund af Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse, art. 107. Denne artikel pålægger medlemsstaterne at sikre, at der gennemføres straffebestemmelser for overtrædelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om EF-sortsbeskyttelse svarende til dem, der gælder for overtrædelse af lignende bestemmelser i den nationale lovgivning, dvs. for Danmarks vedkommende lov nr. 866 af 23. december 1987 om plantenyheder.

Der er bødestraf for overtrædelse af den danske plantenyhedslovs bestemmelser om sortsejernes rettigheder. Der er desuden bødestraf til den, der ikke betegner plantenyheder med det godkendte sortsnavn eller undlader at efterkomme et påbud fastsat af det særlige Vilkårsnævn for Plantenyheder. Endelig er der i den danske lov om plantenyheder hjemmel til at fastsætte straf i bestemmelser, der fastsættes i medfør af loven.

Med loven gives der landbrugs- og fiskeriministeren bemyndigelse til at fastsætte disse straffebestemmelser i relation til fællesskabsordningen.

Lovforslaget vedtaget med 113 stemmer (S, V, KF, SF, FP, RV og CD) mod 4 (EL).
Partiernes ordførere
Frederik Nørgaard (S), Jens Kirk (V), Kaj Ikast (KF), Kristen Touborg (SF), Aage Brusgaard (FP), Vibeke Peschardt (RV) og Bent Hindrup Andersen (EL)