Luk

Luk
Luk

Luk

L 189 Forslag til lov om ophævelse af lov om tjenestemænd m.fl. i folkeskolen på Færøerne.

Af: Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven ophæver lov om tjenestemænd m.fl. i folkeskolen på Færøerne med virkning fra 1. juli 1997 og fastsætter, at tjenestemænd i folkeskolen på Færøerne fra samme tidspunkt overgår til ansættelse som tjenestemænd under Færøernes hjemmestyre. Loven fastsætter overgangsbestemmelser, for så vidt angår tjenesteboliger og fastsætter endvidere, hvordan udgifterne til pension og efterindtægt fordeles mellem staten og hjemmestyret.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det bl.a., at forslaget var en opfølgning af den udlægning af forhandlingskompetencen angående tjenestemænd i primær- og amtskommunerne, der med virkning fra henholdsvis 1. april 1991 og 1. maj 1993 overgik til primærkommunerne og amtskommunerne, og at aftaler om løn- og andre ansættelsesforhold i en årrække faktisk var blevet forhandlet og indgået af Færøernes landsstyre.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer.
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Frank Dahlgaard (KF), Aage Frandsen (SF), Dorit Myltoft (RV), Bruno Jerup (EL) og Poul Nødgaard (DF)