Luk

Luk
Luk

Luk

L 247 Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov for Færøerne om retsafgifter, lov om rettens pleje i Grønland, lov om statens tjenestemænd i Grønland, lov om landvæsensretter og lov om nordisk vidnepligt m.v.

(Rekruttering og udnævnelse af dommere, dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som følge af oprettelsen af Domstolsstyrelsen m.v.).

Af: Justitsminister Frank Jensen (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven sætter lov nr. 401 af 26. juni 1998 om Domstolsstyrelsen i kraft for Færøerne og Grønland.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at lovforslaget indeholdt de nødvendige ændringer for Grønland og Færøerne, således at de ændringer, som gennemførtes i retsplejeloven i forbindelse med oprettelsen af Domstolsstyrelsen, også kom til at gælde for Færøerne og Grønland.

Med hensyn til omtalen af lov nr. 401 af 26. juni 1998 om Domstolsstyrelsen henvises til lovforslag nr. L 31 fra folketingsåret 1997-98 (2. samling), jf. omtalen i Årbog & Registre 1997-98 side 525.

Lovforslaget vedtaget med 107 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL, FP og KRF); 1 (Ellen Kristensen (V)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Brian Mikkelsen (KF), Anne Baastrup (SF), Poul Nødgaard (DF), Elisabeth Arnold (RV), Søren Søndergaard (EL), Jann Sjursen (KrF) og Tom Behnke (FP)