Luk

Luk
Luk

Luk

L 64 Forslag til lov om ændring af søloven og retsplejeloven.

(Søforklaring og erstatning i forbindelse med transport af olie til søs).

Af: Erhvervsminister Pia Gjellerup (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer, at retsplejelovens regler om søforklaring overføres til søloven, og at reglerne om søforklaring ændres på en række punkter, hvoraf de væsentligste er:

- Den hidtidige pligt til at afholde søforklaring ved skibsulykker m.m. afløses af en mulighed for at afholde sådanne forklaringer.

- Kredsen af personer, der kan begære søforklaring, udvides.

- Der indføres et væsentlighedskrav for, om der skal afholdes søforklaring, og et krav om en væsentlig retlig interesse hos den person, der begærer søforklaring.

Loven indeholder desuden en ændring af søloven, hvorefter erhvervsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om højere maksimale erstatningsbeløb ved olieforureningsskader.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at ændringerne havde til formål at modernisere og målrette reglerne om søforklaring. Lovforslaget byggede ifølge bemærkningerne på et udkast udarbejdet af sølovsudvalget.

Ændringerne vedrørende erstatning for olieforureningsskader tog ifølge lovforslagets bemærkninger sigte på forhøjelser af erstatningsbeløbene fra den såkaldte Olieforureningsfond, som finansieres af olieimportørerne.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 111 stemmer.
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Knud Enggaard (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Ole Sohn (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Egil Møller (DF), Ebbe Kalnæs (CD), Ole M. Nielsen (KrF) og Frank Aaen (EL)