Luk

Luk
Luk

Luk

B 50 Forslag til folketingsbeslutning om ensartede regler for kommunernes inkassovirksomhed

Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, der sikrede ensartede regler for kommunernes inkassovirksomhed.

Lovforslaget skulle indføre:

- En fælles klageinstans for samtlige kommunale afgørelser om betalingsevnevurderinger.

- Ens renteberegning for de fordringer, som kommunerne inddriver.

- Ens forældelsesregler for fordringer, som kommunerne inddriver.

- Indtrædelses- og modregningsret i overskydende skat for fordringer, som kommunerne inddriver.

- Ens regler om indeholdelse i løn m.v. for fordringer, som kommunerne inddriver.

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik det, at forslagsstillerne fandt, at de gældende regler om opkrævning og inddrivelser af restancer hos borgerne var meget uoverskuelige for såvel borgere som myndigheder, fordi lovgivningen var forskellig og klagevejene vanskelige at overskue.

På denne baggrund ønskede forslagsstillerne ensartede regler på hele området.
Partiernes ordførere
Thor Gunnar Kofoed (V), Ole Stavad (S), Uno Larsson (DF), Knud Erik Kirkegaard (KF), Kristen Touborg (SF), Marianne Jelved (RV), Line Barfod (EL) og Bodil Kornbek (KrF)