Luk

Luk
Luk

Luk

L 24 Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. med flere love.

(Sanering af nævn og udvalg i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri m.v.).

Af: Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven ændres lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002.

Loven forenkler udvalgsstrukturen i Fødevareministeriet. Et nævn og fire rådgivende udvalg nedlægges, mens seks rådgivende udvalg lægges sammen til to udvalg.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at hermed gennemførtes sidste del af den sanering af råd, nævn, udvalg og centre på Fødevareministeriets område, som blev iværksat på initiativ af regeringen umiddelbart efter dens tiltræden.

Lovforslaget fik sin endelige udformning efter vedtagelse af ændringsforslag fra fødevareministeren om ikke at nedlægge Forsøgsfiskeriudvalget og ikke at omlægge forsøgsfiskeriordningen.

Lovforslaget vedtaget med 111 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KRF) mod 2 (EL).
Partiernes ordførere
Thor Gunnar Kofoed (V), Ritt Bjerregaard (S), Christian H. Hansen (DF), Else Theill Sørensen (KF), Kristen Touborg (SF), Martin Lidegaard (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Mogens Nørgård (KrF)