Luk

Luk
Luk

Luk

L 97 Forslag til lov om ændring af våbenloven.

(Forbud mod at bære kniv m.v. samt skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af kniv m.v.).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven indfører et forbud mod at bære kniv eller dolk på offentligt sted, medmindre kniven bæres som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at lovforslaget blev fremsat på baggrund af en redegørelse fra rigsadvokaten af 15. september 2003 for omfanget af sager, hvor personer ulovligt havde besiddet eller anvendt knive m.v.

Ved et ændringsforslag fra justitsministeren blev foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kunne fastlåses i udfoldet position , undtaget fra forbuddet.

Lovforslaget enstemmigt vedtaget 102 stemmer.
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Per Kaalund (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Line Barfod (EL) og Mogens Nørgård (KD)