Luk

Luk
Luk

Luk

L 8 Forslag til lov om ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge.

(Fastsættelse af gebyrregler og regler for overvæltning ved brug af betalingsinstrumenter m.v.).

Af: Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF)
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet
Formålet med loven er at bringe de danske regler for betalingskort i overensstemmelse med EU-retten. I sommeren 2011 blev der udstedt en bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter (fx Mastercard og Visa), hvori der blev fastsat ensartede gebyrregler og regler for overvæltning af gebyrer for brug af såvel dansk som udenlandsk udstedte internationale betalingsinstrumenter. Herefter kan der overvæltes gebyrer på forbrugerne for brug af kreditkort, men ikke for brug af debetkort (fx Dankortet). Modellen kaldes splitmodellen. De ændrede regler trådte i kraft den 1. oktober 2011.
Detailhandlens egne kort (f.eks. benzinkort og centerkort) reguleres i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, og der skal derfor ske en lovændring for at bringe de danske regler i overensstemmelse med EU-retten.
Vedtaget 104 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, LA, KF) 8 stemmer imod forslaget (EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.
Partiernes ordførere
Kim Andersen (V), Trine Bramsen (S), Hans Kristian Skibby (DF), Andreas Steenberg (RV), Annette Vilhelmsen (SF), Ole Birk Olesen (LA) og Brian Mikkelsen (KF)