L 21 Forslag til lov om ændring af færdselsloven for Grønland.

(Etablering af synsordning og lempelse af krav om kørekort for visse lettere biler i visse geografiske områder og hjelmkrav for førere af disse biler).

Af: By-, land- og transportminister Signe Munk (SF)
Samling: 2026-27
Status: Fremsat
Forslaget skal etablere en synsordning for køretøjer i Grønland for at styrke kontrollen med køretøjernes tekniske stand. Færdselsstyrelsen får bl.a. mulighed for at standse og kontrollere køretøjer og påhængskøretøjer ved vejsiden og med ejerens eller brugerens samtykke foretage syn af stillestående køretøjer. For det andet skal forslaget øge mobiliteten i yderområderne ved at ophæve det generelle krav om kørekort til trehjulede og lettere firehjulede biler, herunder ATV’er og UTV’er. Efter indstilling fra Naalakkersuisut kan der fastsættes krav om kørekort i bestemte geografiske områder. Der indføres desuden krav om hjelm ved brugaf AVT’er og UTV’er. Forslaget blev vedtaget af Inatsisartut den 26. maj 2026 og efterfølgende tiltrådt af Grønlands Selvstyre. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.