L 62 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.

(Konsekvenser som følge af ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Samling: 2026-27
Status: Fremsat
Lovforslaget er en konsekvens af en ny hovedlov om beskæftigelsesindsatsen (L 61) og skal tilpasse en lang række love til de nye regler. Forslaget indebærer hovedsageligt tekniske og lovtekniske ændringer, hvor henvisninger i forskellige love opdateres som følge af den nye hovedlov og ophævelsen af loven om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagene L 61 og L 63, der sammen med dette lovforslag udmønter de sidste dele af ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler”, som den tidligere regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 9. april 2025. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027.