Som det fremgår af den foran anførte sag, lov om almindelig arbejderbeskyttelse, blev det af socialministeren fremsatte forslag til lov om arbejderbeskyttelse under behandlingen i folketinget opdelt i 3 love, en lov om almindelig arbejderbeskyttelse, en om arbejderbeskyttelse indenfor landbrug, skovbrug og gartneri og en om arbejderbeskyttelse indenfor handels- og kontorvirksomhed (den her omtalte sag).

Om indholdet af socialministerens oprindelige lovforslag, der omfattede hele området for arbejderbeskyttelse, og som blev fremsat i folketinget i hver af samlingerne fra 1948-49, henvises til årbog 1948-49, side 530.

Under omtalen af loven om almindelig arbejderbeskyttelse er gengivet folketingsudvalgets begrundelse for opdelingen af arbejderbeskyttelseslovgivningen i 3 dele. I det hele må der om baggrunden for lovforslaget henvises til omtalen af nævnte sag.

Specielt vedrørende nærværende lov gør udvalget i sin betænkning følgende almindelige bemærkninger:

„Dette lovforslag omhandler, som det fremgår af § 1, stk. 1, handels- og kontorarbejde af enhver art, offentligt eller privat, hvorved arbejdere (medhjælpere) anvendes i en arbejdsgivers tjeneste. Under udtrykket „arbejdere (medhjælpere)" indbefatter man — ligesom det oprindelige forslag — ikke blot lønarbejdere i almindelig forstand, men også funktionærer i virksomhederne.

Undtaget fra nærværende lovforslags bestemmelser er dog lager- og pakhusarbejde samt transportarbejde, herunder lastning og losning, idet disse arter af arbejde omfattes af bestemmelserne i forslag til lov om arbejderbeskyttelse.

Som det vil ses af lovforslagets paragraffer, har man i så vidt omfang som muligt søgt at undgå henvisninger til det andet lovforslag, således at de arbejdsgivere og arbejdere (medhjælpere), der er undergivet nærværende lovforslag, i selve dette kan finde de bestemmelser, der angår dem.

Henvisninger har man i det store og hele kun benyttet i sådanne tilfælde, hvor det ville være mindre rimeligt at optage en række bestemmelser, der først og fremmest tager sigte på industri, håndværk m. m., og som kun i ringe omfang får anvendelse indenfor handels- og kontorvirksomheder — således bestemmelserne om de forpligtelser, som fremstillere, forhandlere, leverandører m. fl. af maskineri m. m. er underkastet, og bestemmelserne om ufarliggørelse af mekanisk drevne maskiner, beholdere med damp eller luftarter under tryk m. m. — og endvidere, forsåvidt angår bestemmelserne om tilsynet med lovens gennemførelse, straffebestemmelserne og ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne. Nogle af disse sidste vil få betydning også indenfor nærværende lovforslags område.

Ved gennemlæsning af lovforslagets bestemmelser vil man, forsåvidt man har kontorvirksomheder i tankerne, formentlig i en række tilfælde undre sig over bestemmelser i lovforslaget og stille det spørgsmål, om der er tilstrækkelig anledning til at medtage de pågældende bestemmelser, der enten slet ikke eller kun i meget ringe omfang vil være af betydning for kontorvirksomheder. Herved må det imidlertid erindres, at lovforslaget omfatter også handelsvirksomheder, og at mange bestemmelser, der ikke er af betydning for kontorvirksomheder, vil være af betydning for handelsvirksomheder."

Endvidere er der i udvalgets betænkning givet en oversigt over lovens indhold med udførlig angivelse af, hvilke bestemmelser i lov om almindelig arbejderbeskyttelse nærværende lovs bestemmelser svarer til, og angivelse af de bestemmelser i loven om almindelig arbejderbeskyttelse, som er udeladt i nærværende lov.

Systematikken i socialministerens oprindelige lovforslag er i videst muligt omfang søgt opretholdt i hver af de 3 love, som blev resultatet af behandlingen i folketinget.

Loven er opdelt i 5 afsnit. I 1. afsnit fastlægges lovens område, og i 2. afsnit, der vedrører bedriftsfarer, fastsættes fælles bestemmelser vedrørende indretning af arbejdssted og produktionsmidler m. m. og særlige regler om sundheds- og velfærdsforanstaltninger på arbejdsstedet samt om forebyggelse af ulykkestilfælde. Afsnit 3 omhandler arbejdstid, herunder arbejdstidsbestemmelsernes område, arbejdstidens beliggenhed og søn- og helligdagsfrihed. I afsnit 4 er optaget bestemmelser om børns og unge menneskers arbejde (lavalder, lægeundersøgelse, arbejdstidens længde og unge menneskers anvendelse til aften-, nat- og søndagsarbejde), og i lovens sidste afsnit findes bestemmelser om arbejdstilsynet og straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser (træder i kraft den 1. april 1955).

Ved lovforslagets 2. behandling gav udvalgets formand (Lindberg) en oversigt over de ved de 3 love gennemførte vigtigste fremskridt i forhold til de hidtil gældende regler, hvilken oversigt er gengivet ovenfor under omtalen af sagen om almindelig arbejderbeskyttelse.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt.