Loven har følgende indhold:

§ 1. Af gevinster i Landbrugslotteriet og Almindeligt dansk Vare- og Industrilotteri (Varelotteriet) samt af gevinster ved her i landet afholdte offentlige bortlodninger — herunder bortlodning ved tombola — og ved her i landet afholdte offentlige præmie- og gættekonkurrencer skal der svares en afgift til staten i overensstemmelse med de nedenstående regler.

Lovens regler finder ikke anvendelse, forsåvidt angår præmier opnået ved deltagelse i konkurrencer af litterær, kunstnerisk, videnskabelig eller teknisk karakter samt med hensyn til prisbelønninger for besvarelsen af opgaver af denne art.

Gevinster af den i stk. 1 nævnte art er fritaget for indkomstskat til stat og kommune.

§ 2. Afgiften udgør:

a) af gevinster i Landbrugslotteriet og Varelotteriet samt af kontante gevinster 15 pct. af den del af gevinstens beløb, der overstiger 200 kr.

b) af andre gevinster 17½ pct. af den del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr.

Ved kontante gevinster afkortes afgiften i gevinstbeløbet ved dettes udbetaling; ved gevinster i Landbrugslotteriet og Varelotteriet afkortes afgiften derved, at gevinstanvisningens pålydende nedskrives med afgiftens beløb, medens afgiften ved andre gevinster udredes af den, der afholder de pågældende lotterier m. v.

I de i stk. 1 b nævnte tilfælde beregnes afgiften på grundlag af gevinstens handelsværdi ved salg til forbruger.

§ 3. Falder en lotterigevinst på et nummer, der er delt i halve, fjerdedele, ottendedele eller andre brøkdele, beregnes afgiften selvstændigt for hver af de på delsedlerne faldne gevinstbeløb.

Derimod får det ingen indflydelse på afgiftsberegningen, at flere personer i forening spiller på samme lodseddel (en hel seddel eller en delseddel) eller på anden måde i forening vinder en af de i nærværende lov omhandlede gevinster.

§ 4. Afgiftens berigtigelse påhviler den, der afholder de pågældende lotterier m. v.

§ 5. Afgiften af gevinster i Landbrugslotteriet og Varelotteriet anmeldes til og indbetales i statskassen af lotterierne efter nærmere af finansministeren fastsatte regler.

§ 6. I andre tilfælde end de i § 5 omhandlede skal den, hvem afgiftens berigtigelse påhviler, senest 14 dage efter, at resultatet af en bortlodning eller en konkurrence, hvor der bortloddes gevinster eller er udsat præmier, der omfattes af afgiftspligten efter nærværende lov, foreligger, indgive anmeldelse i to eksemplarer, indeholdende beregning af afgiften, til den amtstue, i hvis distrikt anmelderen har hjemsted.

Samtidig med anmeldelsens indgivelse indbetales den beregnede afgift, idet eventuelle berigtigelser sker ved efter- eller tilbagebetaling.

Indgives anmeldelse ikke inden den foreskrevne frist, erlægges afgiften med en forhøjelse på 50 pct. Hvor omstændighederne taler derfor, kan finansministeren eftergive eller nedsætte afgiftsforhøjelsen.

løvrigt fastsætter finansministeren de nærmere regler om anmeldelsen og indbetalingen af afgiften.

§ 7. Indgivelse af behørig afgiftsanmeldelse kan om fornødent fremtvinges ved dagbøder, der pålægges af finansministeren eller af oppebørselsmyndigheden efter bemyndigelse af finansministeren.

§ 8. Såfremt skyldig afgift ikke indbetales rettidig, svares rente med 5 pct. p. a. af det skyldige beløb. Dette beløb med påløbne renter inddrives om fornødent ved udpantning.

§ 9. Afgivelse af urigtig afgiftsanmeldelse straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

Sager herom behandles som politisager. De i lov om rettens pleje kap. 68-69 og 71-72 omhandlede retsmidler finder anvendelse i samme omfang som i sager, som det efter almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge. Nedlægges der påstand om idømmelse af fængselsstraf, skal der på tiltaltes forlangende beskikkes ham en forsvarer.

Strafansvaret forældes efter de i borgerlig straffelov indeholdte regler, dog at forældelsesfristen uanset størrelsen af den forskyldte straf er 5 år.

§ 10. De til lovens gennemførelse fornødne nærmere regler, herunder bestemmelser angående kontrollen med afgiftserlæggelsen, fastsættes af finansministeren.

§ 11. Det har sit forblivende ved de i lov nr. 519 af 19. december 1942, lov nr. 278 af 9. juni 1948, jfr. lov nr. 265 af 14. juni 1951, samt lov nr. 123 af 23. marts 1948, jfr. lov nr. 451 af 25. november 1950, indeholdte regler om afgift af henholdsvis gevinster i klasselotteriet og ved tipning samt præmier af statspræmieobligationer.

§ 12. Denne lov, der ikke gælder for foranstaltninger af den i § 1 omhandlede art, der afholdes på Færøerne og i Grønland, finder anvendelse på de lotterier m. v., der foranstaltes efter nærværende lovs ikrafttræden. Forsåvidt angår gevinster i Landbrugslotteriet og Varelotteriet, træder loven dog først i kraft den 1. oktober 1956.

I det oprindelige lovforslag havde § 2 følgende affattelse:

„Afgiften udgør:

a) Ved kontante gevinster 15 pct. af den del af gevinstens beløb, der overstiger 200 kr.;

b) ved andre gevinster 17½ pct., af den del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr.

I de i stk. 1 b, nævnte tilfælde beregnes afgiften på grundlag af gevinstens handelsværdi ved salg til forbruger."

Ændringen tilsigter en tydeliggørelse af de i paragraffen optagne bestemmelser. Første sætning i det nye stk. 2 er overført fra § 4 i dennes oprindelige affattelse.

Også § 12 er ændret, idet denne paragraf i det af finansministeren fremsatte lovforslag havde følgende affattelse:

„Denne lov, der ikke gælder for foranstaltninger af den i § 1 omhandlede art, der afholdes på Færøerne og i Grønland, træder i kraft straks."

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.:

„Forslaget tilsigter at tilvejebringe ensartede beskatningsregler for gevinster ved lotterispil, bortlodninger samt præmie- og gættekonkurrencer.

Ifølge de nugældende regler skal lotterigevinster, herunder gevinster ved bortlodninger, kun medregnes i den skattepligtige indkomst med halvdelen af det beløb, hvormed gevinsten overstiger 200 kr., medens gevinster under 200 kr. ikke er indkomstskattepligtige.

Gevinster ved præmie- og gættekonkurrencer samt totalisatorgevinster er efter gældende lov fuldt indkomstskattepligtige.

I de årlige udskrivningslove, senest lov nr. 88 af 31. marts 1955 § 37, er der, forsåvidt angår lotterigevinster, gevinster ved totalisatorspil og gevinster ved præmie- og gættekonkurrencer, hjemlet adgang for finansministeren til at nedsætte det beløb, hvormed sådanne gevinster skal indgå i modtagerens indkomst. Bestemmelsen praktiseres således, at der søges opnået en samlet beskatning af gevinsten, der svarer til den afgift, der erlægges af klasselotterigevinster.

For klasselotterigevinster gælder en særlig afgiftsordning; hvorefter sådanne gevinster er belagt med en afgift på 15 pct. af den del af gevinsten, der overstiger 200 kr.

Det er en hertil svarende — permanent — beskatningsregel, der ved nærværende lovforslags fremsættelse ønskes gennemført med hensyn til de foran omtalte gevinster. Lovforslaget bygger i det hele på bestemmelsen i § 134 i det af mig i februar måned i år fremsatte skattereformforslag.

Totalisatorgevinster er, ligesom i skattereformforslaget, holdt udenfor den foreslåede 15 pct.s beskatning, hvilket hænger sammen med de for disse gevinster gældende særlige forhold, bl. a. med hensyn til tab ved totalisatorspil.

Endvidere holdes, jfr. lovforslagets § 1, udenfor forslaget præmier opnået ved deltagelse i konkurrencer af litterær, kunstnerisk, videnskabelig eller teknisk karakter samt prisbelønninger for besvarelsen af opgaver af denne art.

At afgiftsprocenten ved andre gevinster end kontante gevinster i forslagets § 2 b er fastsat til 17½ pct., skyldes, at man, når afgiften, således som det er foreslået i forslagets § 4, her skal udredes af arrangøren af den pågældende bortlodning og modtageren således friholdes, må sætte det afgiftspligtige beløb = gevinstens værdi + den indeholdte afgift."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle partier, men ønskedes dog henvist til et udvalg, for at forskellige under sagens 1. behandling rejste spørgsmål kunne blive taget op til overvejelse.

Udvalgets arbejde med sagen resulterede i, at finansministeren stillede forslag om de foran omtalte ændringer. I den enstemmige betænkning udtales:

„Udvalget har under sit arbejde drøftet beskatningen af de i lovforslagets § 1, stk. 2, nævnte præmier og prisbelønninger og har i denne forbindelse peget på, at modtagerne af sådanne præmier og prisbelønninger ofte vil komme ud for en ekstraordinær høj beskatning i det følgende skatteår. Udvalget henstiller til finansministeren, at dette spørgsmål tages op til nærmere overvejelse i forbindelse med skattereformforslagene og lovforslaget om forskudsvis indbetaling af indkomstskat."

Efter at finansministerens ændringsforslag var tiltrådt uden afstemning, vedtoges lovforslaget enstemmigt i den ændrede affattelse.