Ifølge § 18 i lov nr. 55 af 29. februar 1952 som ændret ved lov nr. 76 af 31. marts 1954 om ændring i lov om motorkøretøjer m. v. (årbog 1953-54, side 381) — den såkaldte traktorlov — udløb denne med udgangen af marts måned 1956.
Mens de ikke-afgiftsmæssige bestemmelser i loven er ophævet ved og optaget i lov nr. 153 af 24. maj 1955 om færdsel, jfr. denne lovs § 77, stk. 2, tilsigter nærværende lov en forlængelse af gyldighedsperioden for de i traktorloven indeholdte afgiftsbestemmelser udover 1. april 1956.
De i loven indeholdte bestemmelser stemmer med bestemmelserne i traktorloven, idet terminologien dog er bragt i overensstemmelse med den i færdselsloven anvendte.
I § 3 har man optaget den ved traktorlovens § 17 gennemførte ændring i benzinafgiftslovens § 5, stk. 2, idet der ved bestemmelsens udformning er taget hensyn til, at motorloven er afløst af færdselsloven af 24. maj 1955.
Loven har gyldighed indtil 31. marts 1957, men vil eventuelt kunne ophæves tidligere, da dens bestemmelser er optaget i de af finansministeren i februar 1956 fremsatte lovforslag om vægtafgift af motorkøretøjer m. v. og om afgift af benzin.
Lovforslaget mødte tilslutning fra samtlige partier og gennemførtes uændret.
Ved 1. behandling pegede Holmberg (V) på, at der var fremkommet klager over, at politiet i enkelte tilfælde under henvisning til færdselslovens § 12, stk. 3, havde standset belæssede gødningsspredere fra maskinstationer, når de kom på offentlig vej. „Vi ved også, at forsikringsselskaber har vægret sig ved at tegne forsikringer. Det kan efter vor mening ikke være rimeligt. Vi mener, det bør ændres. Mekaniseringen går sin gang, og det er en naturlig udvikling, men de dyre maskiner er et stort problem, særlig i de små brug, som ikke fuldtud kan udnytte dem. Her løser maskinstationerne en stor opgave, og da ikke mindst med maskiner som gødningsspredere, der er dyre i anskaffelse og vedligeholdelse, og hvis anvendelse er meget sæsonbestemt. For de større gårde med gødningsspredere er der intet problem, men for de små må det være sådan, at maskinstationer kan udføre dette arbejde, selvom gødningssprederne kommer på offentlig vej."
Sagen hører ikke under ministeren for offentlige arbejder, men under justitsministeren, som ved 2. behandling udtalte:
„Efter at have set nærmere på det vil jeg mene, vi kan løse spørgsmålet ved fortolkning af [færdselslovens] § 12 og kan søge det klarlagt ved udsendelse af en cirkulær skrivelse. Det, det drejer sig om, er, om uindregistrerede traktorer må benyttes til kørsel med gødningsspredere med pålæsset gødning ikke alene fra landbrugsejendommen, men også fra jernbanestationer eller anden oplagsplads til det sted, hvor gødningen skal anvendes. Jeg vil meget gerne undersøge, om spørgsmålet lader sig klare.
Jeg vil med det samme sige, at vi allerede tidligere har erkendt, at en gødningsspreder er at opfatte som et landbrugsredskab, et påhængsredskab, således at det ikke er bestemmelserne om påhængsvogne, men bestemmelserne om påhængsredskaber, der kommer til anvendelse.
Jeg kan dog ikke tilbageholde den bemærkning, at man må tage noget hensyn, synes jeg, til de betragtninger, der kan fremføres fra, vognmandsside overfor en stadig udvidelse af § 12's område."
Ved 3. behandling vendte Holmberg tilbage til det nævnte forhold, som han ønskede ændret. „Det viste sig imidlertid under udvalgsbehandlillgen, at det var et område, som hørte ind under færdselsloven, og justitsministeren udtalte ved anden behandling, at han ville undersøge, om det eventuelt kunne klarlægges ved udsendelse af en cirkulærskrivelse. Jeg vil gerne spørge den højtærede minister, om hans overvejelser vedrørende dette er tilendebragt. Vi er tilfredse, hvis det bliver tilladt uindregistrerede traktorer at køre med belæssede gødningsspredere, og vi tænker herved på gødning, der køres fra gårdene ud på markerne, selvom traktorerne kører på offentlig vej."
Justitsministeren svarede hertil:
„Det spørgsmål, det ærede medlem rejser, indebærer en begrænsning i forhold til det, jeg havde opfattet ved forslagets anden behandling, og jeg regner med, at vi kan løse problemet i overensstemmelse med det ærede medlems ønske."
Lovforslaget vedtoges enstemmigt, idet de 2 grønlandske medlemmer afholdt sig fra at stemme.