Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

Folketinget beslutter, at forhenværende minister for Grønland Johannes Kjærbøl skal tiltales for rigsretten, fordi han den 13. marts 1957 har givet folketinget vildledende oplysninger om forsvarligheden af vintersejlads på Grønland.

Efter nærmere at have omtalt baggrunden for forslaget gjorde forslagsstilleren ved fremsættelsen gældende, at det stod fast, at folketinget blev vildledt, da daværende minister for Grønland Kjærbøl i marts 1957 i folketingets spørgetime besvarede et spørgsmål om forsvarligheden af vintersejlads på Grønland. „Fhv. minister Kjærbøl hævder, at han var i god tro, da han gav den vildledende redegørelse, han var selv blevet vildledt eller holdt i uvidenhed af sine embedsmænd. Embedsmændene derimod hævder, at de har holdt ministeren løbende og detaljeret informeret, og at alt, hvad de foretog sig for at fremskaffe kaptajnserklæring nr. 2, skete på initiativ af ministeren og med hans vidende.

Hvilken af de to påstande der er rigtig, kan ingen af os afgøre i dag. Det må en domstolsundersøgelse klare. Men det står fast, at folketinget blev vildledt. Og folketinget har kun én at henholde sig til: den ansvarlige minister. Folketinget har efter dansk statsskik ingen anden at holde sig til, det har ingen mulighed for uden om ministeren at lade sig informere af ministeriets embedsmænd. Hvis ministeren er blevet vildledt eller holdt i uvidenhed af sine embedsmænd, kan det måske tjene til hans undskyldning, men ikke fritage ham for ansvar over for folketinget, som kun har ministeren at holde sig til. Derfor er der i en sag som den foreliggende kun én ting at gøre: folketinget må beslutte rigsretstiltale mod fhv. minister Kjærbøl. En sådan beslutning giver rigsretten pligt til at afgøre, hvad der skal ske i anledning af den skete vildledning, men også til at placere ansvaret for de dispositioner med hensyn til Grønlandssejladsen, der blev truffet i 1957, og herunder sige, om der mod nogen bør gøres almindeligt strafferetligt ansvar gældende."

Forslaget vandt hverken tilslutning hos regeringspartierne, der gik imod rigsretstiltalen, eller hos venstre og det konservative folkeparti, der fandt det nedenfor omtalte forslag om rigsretstiltale bedre egnet til iværksættelse af en sådan.

Ved afstemningen forkastedes forslaget med 84 stemmer mod 6 (DK og SF), idet 57 medlemmer (V og KF samt Baunsgaard (RV), Slipsager (RV), Axel Sørensen (RV), Elias Lauf (Grønland) og Hans Schmidt (SI)) afholdt sig fra at stemme.