Loven angår udelukkende grønlandske tjenestemænd. Om dens formål og indhold anførte finansministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:

„Som følge af de overvejelser, der har fundet sted vedrørende nyordningen for de grønlandske statstjenestemænd, og som er resulteret i det af ministeren for Grønland i folketinget den 13. marts d. å. fremsatte forslag til lov om statens tjenestemænd i Grønland, er der ikke i normeringsloven for finansåret 1964-65 optaget bestemmelser om oprykning af bestående eller normering af nye stillinger, for så vidt angår statstjenestemændene i Grønland. Ministeriet for Grønland har imidlertid nu opnået lønningsrådets tilslutning til, at der til lovforslaget om de grønlandske tjenestemænd stilles ændringsforslag om oprykning af visse tjenestemandsstillinger og normering af et antal nye tjenestemandsstillinger i Grønland; og som det blev anført af Grønlandsministeren ved fremsættelsen af dette lovforslag, vil sådanne ændringsforslag nødvendiggøre et samtidig af mig fremsat lovforslag om ændring af normerings- og klassificeringsloven, hvilket skyldes den i det grønlandske lovforslags § 121 indeholdte adgang for de nuværende tjenestemænd i Grønland til inden den 1. oktober 1965 at vælge mellem aflønning efter på den ene side lønnings- og pensionslovens bestemmelser og på den anden side den særlige grønlandske tjenestemandslov, således at de i normerings- og klassificeringsloven indeholdte stillinger i Grønland indtil videre må opretholdes med samme antal og placering som de tilsvarende stillinger i den grønlandske tjenestemandslov.

De i det foreliggende lovforslag indeholdte bestemmelser, der er tiltrådt af lønningsrådet, er således en konsekvens af de af rådet godkendte ændringsforslag til lovforslaget om de grønlandske tjenestemænd, hvorved bemærkes, at forslagene er behandlet efter de retningslinjer, som er fulgt ved udarbejdelsen af normeringslovforslaget for 1964-65.

Merudgiften ved nærværende forslag vil — beregnet på sædvanlig måde — for finansåret 1964-65 andrage ca. 280.000kr." Ved lovforslagets 1. behandling havde kun Rosing (Grønland) ordet. Han fandt lovforslaget tilfredsstillende og tilsagde sin støtte til dets gennemførelse, der skete uden udvalgsbehandling.

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.