Loven afløser bestemmelserne i lov nr. 361 af 23. juni 1920 om handelsskoler. Den svarer stort set til et forslag udarbejdet af den af undervisningsministeren under 7. maj 1962 nedsatte kommission, der har til opgave at tage hele handels- og kontoruddannelsen op til en samlet vurdering.
Ministeren betonede i sin fremsættelsestale, at de kommende års samfundsmæssige udvikling ville medføre et stort behov for handelsmæssige og administrative uddannelser. Udviklingen havde medført, at en stadig større del af den samlede arbejdsstyrke beskæftigedes inden for handel og administration. Det måtte forventes, at de kommende år ville medføre et øget krav om rationalisering og effektivitet, hvilket igen ville stille nye og stærkt varierende krav til medarbejderne i de pågældende fag og erhverv. Uddannelserne måtte derfor tilrettelægges således, at der gaves de unge de fornødne kundskaber og færdigheder for at opfylde de krav, som erhvervslivet stillede dem, og erhvervene måtte kunne regne med, at de unge mødte med den som grundlag for en praktisk oplæring og uddannelse fornødne viden.
Ministeren fremhævede, at det traditionelle samarbejde med erhvervslivet, skolerne og de centrale skolemyndigheder med hensyn til tilrettelæggelsen og gennemførelsen af erhvervsuddannelserne var vigtigt og betydningsfuldt. Lovforslaget måtte ses som et led i en række foranstaltninger, som søgtes gennemført for yderligere at udbygge og befæste dette samarbejde.
Det fastslås — i § 1 — at handelsskoleundervisningen (som hidtil) omfatter tre grunduddannelser: handelsmedhiælpereksamen, handelseksamen og højere handelseksamen. Der kan endvidere gennemføres teoretiske faglige kursus, der i enkelte eller i flere samlede fag afsluttes med en statskontrolleret afgangsprøve.
Herudover er der mulighed for at meddele anden teoretisk faglig uddannelse, f. eks. i form af kursus, som udviklingen gør det ønskeligt at gennemføre.
Undervisningsministeren bemyndiges — §§ 2 og 3 — til at fastsætte bestemmelser om adgangsbetingelser, undervisningsplaner, eksamensordninger m. v. og for det pædagogiske og administrative tilsyn med skolerne.
Ifølge lovens § 4 nedsætter undervisningsministeren et uddannelsesråd for handels- og kontorfagene. I forhold til det hidtil eksisterende handelsskoleråd (med hjemmel i loven af 1920 om handelsskolerne) indebærer uddannelsesrådet en betydelig udvidelse af de i rådet repræsenterede organisationer og interesser.
Paragraffens bestemmelser om rådets opgaver og sammensætning (stk. 2-4) ændredes under behandlingen i folketinget på enkelte punkter og fik i deres endelige form følgende ordlyd:
„Stk. 2. Rådet skal orienteres om de godkendte handelsskolers virksomhed. Rådet skal afgive indstilling til undervisningsministeren om udvikling af de eksisterende og etablering af nye uddannelsesretninger, om placering og udbygning af uddannelsesinstitutioner samt om de spørgsmål vedrørende handelsskoler, der forelægges det af undervisningsministeren. Rådets udtalelse skal indhentes over forslag til væsentlige ændringer i bestående undervisningsplaner, adgangsbetingelser og eksamensordninger, over forslag til gennemførelse af nye uddannelsesretninger samt over handelsskolers ansøgninger om godkendelse.
Stk. 3. Uddannelsesrådet består af en formand og 19 andre medlemmer. De pågældende beskikkes af undervisningsministeren for 3 år ad gangen. Af de 19 medlemmer beskikkes 1 efter indstilling af Grosserer-Societetet, 1 efter indstilling af Provinshandelskammeret, 1 efter indstilling af Butikshandelens Fællesråd, 1 efter indstilling af Industrirådet, 1 efter indstilling af Andelsudvalget, 1 efter indstilling af Kontor- og Handelsfagenes Arbejdsgiverforening, 5 efter indstilling af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, 2 efter indstilling af de faglige fællesudvalg for butiks-, kontor- og engroshandelslærlinge i forening, 1 efter indstilling af banker, sparekasser og forsikringsselskaber i forening, 1 efter indstilling af Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer, 2 efter indstilling af Foreningen af fastansatte Lærere ved danske Handelsskoler, 1 efter indstilling af Landsforeningen af Lærere ved Danmarks Handelsskoler samt 1 efter indstilling af Foreningen af Forstandere og Inspektører ved Danmarks Handelsskoler.
Stk. 4. Såfremt nogen af de i stk. 3 nævnte organisationer skulle ophøre at bestå, eller såfremt der dannes organisationer, som erstatter eller må sidestilles med de forannævnte, fastsætter undervisningsministeren efter indstilling fra uddannelsesrådet, hvorledes der skal forholdes med indstillingsretten."
Loven gælder - ifølge § 6 - ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Det erkendtes under behandlingen i folketinget fra alle sider, at den stærke udvikling i samfundet også på dette område stillede øgede krav til en omlægning og effektivisering af undervisningen.
Lovforslaget fik da også en positiv modtagelse af alle partiers ordførere og karakteriseredes af Orla Møller (S) som en udmærket ramme om handelsskolernes vidtspændende arbejde.
P. E. Eriksen (V) betonede, at man havde givet undervisningsministeren store bemyndigelser, hvilket kunne give anledning til forskellige drøftelser i udvalget, men han kunne i øvrigt godt se, at udviklingen, også nye pædagogiske erfaringer, kunne nødvendiggøre ændringer og føre nye kursus og nye undervisningsplaner med sig.
Weilcop (KF) frygtede, at det foreslåede uddannelsesråd (ifølge det oprindelige lovforslag på 24 medlemmer) var for stort, og var i det hele lidt betænkelig ved den forestående omlægning af erhvervsundervisningens administration.
Helveg Petersen (RV) fandt, det var en fordel, at lovforslaget holdt sig til generelle linjer og gav ministeren mulighed for inden for de givne rammer at finde frem til de løsninger, som udviklingen krævede. Han betonede, at uddannelsesrådet måtte sammensættes sådan, at der virkelig sikredes kontakt med erhvervene og forbindelse til andre uddannelsesformer, ikke mindst folkeskolen.
Morten Lange (SF) fandt det uheldigt, at det væsentligste af det, der skulle give denne rammelov indhold, endnu ikke var fastlagt. Bestemmelserne om uddannelsesrådet var efter hans opfattelse ikke egnede til at sikre et effektivt organ.
Erik Østergaard (Uafh) mente, at det foreslåede uddannelsesråd måtte anses for at være et godt grundlag for handelsskolernes fremtidige virke og kunne være med til at udbygge kontakten med det praktiske erhvervsliv.
Ministeren har ifølge udvalgets betænkning oplyst, at det ikke er tanken, at der skal oprettes et sekretariat for uddannelsesrådet, men at direktoratet for erhvervsuddannelserne yder den fornødne bistand og orientering.
Ministeren har endvidere givet tilsagn om, at der ved behandling af rådets uddannelsesplaner vil blive tilkaldt repræsentanter for direktoraterne for folkeskolen og seminarierne, gymnasieskolen samt for erhvervsuddannelserne i de tilfælde, hvor det ved behandling af undervisningsplaner, adgangsbetingelser o. lign. gøres påkrævet.
Udvalget understreger nødvendigheden af, at der på denne måde sikres den bedst mulige forbindelse mellem handelsskolen og tilstødende skoleformer.
Lovforslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandling med enkelte ændringer, som er nævnt i det foregående.