Loven svarer i alt væsentligt til det lovforslag, som fremsattes i folketingsårets 1. samling den 4. oktober 1967. Om lovens indhold og begrundelsen for den henvises derfor til den udførlige omtale nedenfor side 412.

I forhold til det tidligere forslag var dog foretaget enkelte ændringer, som boligministeren ved fremsættelsen kommenterede således:

„Under 1. behandling af det tidligere lovforslag (folketingets forhandlinger sp. 487-503) opholdt de fleste ordførere sig en del ved ændringsforslaget i § 1, nr. 17. Dette forslag giver bygningsmyndighederne kontrol med oplagspladser, herunder de såkaldte bilkirkegårde. Det var under 1. behandling den almindelige opfattelse, at man burde overveje en udvidelse af forslagets bestemmelser, således at bygningsmyndighederne også fik adgang til at kræve uhensigtsmæssigt placerede virksomheder af denne art fjernet. Som forslaget nu er formuleret, er disse ønsker imødekommet. Såfremt bygningsmyndigheden stiller krav om nedlæggelse af en oplagsvirksomhed, som lovligt var etableret inden lovens ikrafttræden, skal der betales erstatning for det tab, som er en følge af kravet.

Også ændringsforslaget i § 1, nr. 30, som giver amtsrådene adgang til ekspropriation til amtskommunale formål, gav anledning til bemærkninger. Dette forslag fremsættes uændret, idet jeg regner med, at drøftelserne vil blive fortsat i det folketingsudvalg, som jeg går ud fra vil blive nedsat efter 1. behandling."

Endelig blev under sagens behandling indsat den bestemmelse i loven, at amtsrådene efter den nye § 59 a kun kan beslutte at foretage ekspropriationer til amtskommunale formål „efter forhandling med den pågældende primærkommune".

Ved fremsættelsen fremhævede boligministeren, at det drejede sig om en begrænset revision, der senere agtedes fulgt op af en mere omfattende, dels i forbindelse med de igangværende overvejelser om en ændret planlægningslovgivning, dels som følge af kommunalreformen.

Da det drejede sig om en genfremsættelse, gav forslaget ikke ved 1. behandlingen anledning til særlig debat. Samtlige ordførere udtrykte tilfredshed med den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen vedrørende de såkaldte bilkirkegårde.

I sin enstemmige betænkning udtalte det folketingsudvalg, hvortil lovforslaget blev henvist, at man med tilfredshed havde konstateret, at problemerne omkring bilkirkegårde var løst i det foreliggende lovforslag i så, vidt omfang, som det formentlig var muligt inden for denne lovgivnings rammer. Udvalget forudsatte imidlertid, at de videregående problemer omkring de kasserede bilers destruktion blev taget op til drøftelse med vedkommende myndigheder, herunder handelsministeriet og naturfredningsmyndighederne.

Endvidere fremhævedes i betænkningen, at udvalget havde drøftet spørgsmålet om retshåndhævelsen i byggesager med boligministeren, idet det ofte var blevet hævdet, at afgørelserne i disse sager var uensartede, og at bøderne hyppigt var så små, at den tilsigtede præventive virkning ikke kunne forventes opnået. Boligministeren havde i den anledning oplyst, at spørgsmålet havde været drøftet med justitsministeriet, som havde tilkendegivet, at spørgsmålet om udformning af bødebestemmelser allerede var taget op til behandling i straffelovrådet.

Efter at de ovenfor nævnte ændringsforslag var blevet vedtaget ved 2. behandling uden afstemning, vedtoges det således ændrede lovforslag ved 3. behandling enstemmigt med 126 stemmer.