De hidtidige bestemmelser om styrelsen af statsbanerne fandtes i lov nr. 40 af 25. februar 1925 med ændringer i lov nr. 419 af 17. december 1952, hvor den væsentligste ændring alene bestod i en ny opdeling af generaldirektoratets afdelinger, medens styreformen og organisationen fra 1925 i øvrigt blev videreført

Da de forhold, der var gældende for jernbanetrafik, da loven af 1925 trådte i kraft, havde ændret sig stærkt i de forløbne år, og da nye transportformer havde påført statsbanerne en alvorlig konkurrence, nedsatte ministeriet for offentlige arbejder i 1967 et udvalg, der på bred basis fik til opgave at tage statsbanernes organisatoriske opbygning op til undersøgelse og fremkomme med forslag om sådanne ændringer i organisationen, som kunne medvirke til at forenkle ledelsen og gøre den mere slagkraftig.

Udvalgsarbejdet resulterede i fremsættelse af forslaget til nærværende lov.

Loven, der trådte i kraft den 1. april 1969, indeholder følgende bestemmelser:

„§ 1. Danske statsbaner med tilhørende automobil-, færge- og skibsforbindelser styres af en generaldirektør, der har den øverste ledelse såvel med hensyn til driften som med hensyn til forberedelse og gennemførelse af nye anlæg.

Stk. 2. Generaldirektøren står som departementschef umiddelbart under ministeren for offentlige arbejder.

§ 2. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter de nærmere regler om statsbanernes organisation.

§ 3. Der nedsættes et jernbaneråd med den opgave at afgive udtalelser om spørgsmål af principiel betydning for statsbanerne.

Stk. 2. Rådet består af 15 medlemmer. Rådets formand beskikkes af ministeren for offentlige arbejder. 8 medlemmer vælges af folketinget blandt dettes medlemmer. Ministeren beskikker efter indstilling en repræsentant for hver af følgende organisationer: Statstjenestemændenes Centralorganisation I,

Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Derudover beskikker ministeren 3 medlemmer repræsenterende industri, handel og landbrug. Samtlige valg og beskikkelser gælder for 5 år ad gangen, dog afgår de af folketinget valgte medlemmer, såfremt de udtræder af folketinget.

Stk. 3. Ministeren fastsætter rådets forretningsorden."

Bestemmelsen om jernbanerådets sammensætning ændredes under behandlingen i folketinget, idet det oprindeligt var foreslået, at rådet skulle bestå af 17 medlemmer, hvoraf de 14 skulle vælges af folketinget, medens 3 skulle beskikkes af ministeren for offentlige arbejder.

Ved fremsættelsen af lovforslaget oplyste ministeren for offentlige arbejder bl. a.. følgende:

„Det foreliggende lovforslag indeholder en bemyndigelse til ministeren for offentlige arbejder til at fastsætte de nærmere bestemmelser om statsbanernes organisation, idet man dog i lovforslaget bevarer generaldirektørens placering som departementschef umiddelbart under ministeren for offentlige arbejder. En sådan bemyndigelse kan jeg begrunde med, at det dels vil være uforeneligt med den hastige udvikling på erhvervslivets område at låse statsbanernes organisation fast i en lov, dels at der stedse vil være brug for en tilpasning af organisationsopbygningen til de ydre vilkår, ikke mindst efter en passende overgangstid efter iværksættelse af den foreslåede ny struktur.

Det af statsbanernes strukturudvalg stillede forslag om ny organisation indebærer, at de nuværende to distriktsadministrationer i København og Århus bortfalder, idet distrikternes arbejdsopgaver dels inkorporeres i den centrale ledelse, dels overføres til decentrale organer ude i landet.

Det er mig magtpåliggende at understrege, at det er hensigten at reducere den samlede administration af statsbanerne ved, at et led i administrationsopbygningen skæres bort, og ikke ved, at der overføres administrationsorganer fra provinsen til København.

Denne udvikling er så meget mere påkrævet, som vi i de nærmeste år vil kunne forvente nedlæggelse af de mere urentable sidelinjer, hvorved det samlede statsbaneområde, der i dag næppe er stort større end en enkel direktion inden for f. eks. tyske forbunds- baner, let skulle kunne ledes fra et sted.

Eventuel udskillelse i datterselskaber af visse af statsbanernes aktiviteter vil uden tvivl fremme udviklingen i samme retning.

Der er foreslået en overgangsperiode på 2 år efter lovens ikrafttræden til gennemførelse af den nye struktur, idet det er af yderste
vigtighed, at afvikling af den daglige togtrafik ikke berøres af de radikale ændringer, som forestår.

Af samme årsag har det ikke været muligt at opgøre de nøj agtige besparelser i personaleantallet. Statsbanerne har allerede for de fleste kategoriers vedkommende lukket for tilgang af nyt personale, og med en relativ gunstig aldersfordeling vil det være muligt at gennemføre strukturændringen, uden at denne medfører afskedigelser."

Ved 1. behandlingen i folketinget gav samtlige ordførere udtryk for en positiv holdning over for lovforslaget, selv om der knyttedes enkelte mere luitiske bemærkninger til det. Dette gjaldt således de vidtgående bemyndigelser, som efter forslagets § 2 tillagdes ministeren for offentlige arbejder, samt den foreslåede sammensætning af jernbanerådet.

Arne Larsen (SF) påpegede et særligt problem i forbindelse med det foreslåede jernbaneråd, idet han gjorde opmærksom på, at sammensætningen ikke ville give de mindste, udvalgsberettigede partier adgang til at blive repræsenteret i rådet.

Efter 1. behandlingen henvistes forslaget til et udvalg, hvis drøftelser hovedsagelig koncentreredes om spørgsmålet om jernbanerådets fremtidige sammensætning, funktioner og virksomhed. Udvalget tilkendegav, at en styrkelse af rådets virksomhed var påkrævet, og at dette kunne ske ved at øge erhvervslivets og personaleorganisationernes repræsentation i rådet. For dog ikke at gøre rådet for stort efter en sådan udvidelse måtte man samtidig reducere folketingets repræsentation. Udvalgets synspunkter resulterede i den foran beskrevne ændring af § 3, stk. 2. Endelig fremhævede udvalget, at ministeren under et samråd havde erklæret sig enig i, at større spørgsmål som f. eks. spørgsmål om udskillelse af færgefart og S-banelinjer til selvstændige selskaber burde forelægges jernbanerådet til orientering.

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af Arne Larsen) indstillede forslaget til vedtagelse med den nævnte ændring, idet et mindretal inden for flertallet (det radikale venstres medlemmer af udvalget) dog tilkendegav, at man var opmærksom på det problem, der lå i, at ikke alle partier, der var repræsenteret i finansudvalget, ville få sæde i jernbanerådet, hvilket ville nedsætte dettes effektivitet. Man henstillede derfor, at man ved udvælgelsen af folketingsmedlemmer til rådet så vidt muligt tog hensyn til, at sådanne partier opnåede repræsentation.

Endelig stillede et mindretal (Arne Larsen, SF) ændringsforslag, der skulle give samtlige de i folketingets finansudvalg repræsenterede partier adgang til at udpege medlemmer til jernbanerådet.

Ved 2. behandlingen kritiseredes dette ændringsforslag af en række ordførere som en omgåelse af grundlovens bestemmelse om, at folketingets valg af medlemmer til kommissioner m. v. skal foregå ved forholdstalsvalg. Efter at mindretalsændringsforslaget var blevet forkastet, vedtoges lovforslaget enstemmigt ved 3. behandling; 1 medlem (Grl.) tilkendegav hverken at stemme for eller imod.