Luk

Luk
Luk

Luk

L 156 Forslag til lov om udlån mod pant i fast ejendom.

Samling: 1970-71
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Juul-Madsen, Chr. R. Christensen, Poul Schlüter, Knud Østergaard (næstformand) (fra 23/3 Knud Bro), Jens Frandsen, Johan Philipsen, Ib Thyregod, Niels Helveg Petersen, Nordqvist, Helge von Rosen, Ivar Nørgaard, Poul Dalsager, Lysholt Hansen (formand), Kampmann, Helge Nielsen, K. Axel Nielsen og Poul Dam.

Ifølge lovforslagets § 1 skulle tinglysning af pant i fast ejendom være betinget af opfyldelsen af følgende krav:

1. Anmeldelse til tinglysning af pantebreve i fast ejendom skal bilægges skema med oplysning om gældsdokumentets renteforhold, afdragsforhold, pantets sikkerhed m. v. Justitsministeriet fastsætter skemaets nærmere udformning.

2. Lån mod pant i fast ejendom skal løbende forrentes og afdrages fuldt ud med omtrent lige store månedlige, halvårlige eller årlige ydelser over den periode, hvori lånet er uopsigeligt fra kreditors side. Det kan dog aftales, at et pantebrev er afdragsfrit i 5 år eller derunder, såfremt det med spærrede typer er fremhævet umiddelbart før underskriften, at debitor er gjort opmærksom på, at han mindst 3 måneder før forfaldstid skal påbegynde en omprioritering af den pantsatte ejendom, hvis en sådan er nødvendig for, at indfrielse kan finde sted, samt at debitor har modtaget en genpart af pantebrevet.

3. Lån mod pant i fast ejendom udstedt i forbindelse med omsætning af fast ejendom kan højst ansættes til en løbetid på 20 år.

4. Lån mod pant i fast ejendom udstedt uden forbindelse med omsætning af fast ejendom kan højst ansættes til en løbetid på 10 år.

5. Pantebreve med en løbetid på mere end 2 år kan kun kræves indfriet til den angivne forfaldstid, såfremt kreditor mindst 3 måneder forinden i anbefalet brev til debitor har meddelt, at han kræver pantebrevet indfriet. Undladelse af eller forsinkelse med afgivelse af denne meddelelse medfører en tilsvarende fremrykkelse af det tidspunkt, hvortil betaling kan kræves.

Ovenstående skulle dog ikke gælde udlån mod pant i fast ejendom givet af institutter under bank- og sparekassetilsynet og de af boligministeriet anerkendte realkreditinstitutter. Endvidere skulle heller ikke lånetransaktioner mellem familiemedlemmer være omfattet af ordningen, såfremt gældsbeviset er uomsætteligt.

Ifølge forslagets § 3 skulle ingen af gæld mod pant i fast ejendom gyldigt kunne forpligte sig til at betale en rente, der overstiger, hvad der er rimeligt under hensyn til det almindelige renteniveau på aftalens tid, de for gælden fastsatte afdrags- og opsigelsesvilkår, pantebrevets stilling i prioritetsordenen og andre forhold, der har indflydelse på rentens højde.

Endvidere skulle ifølge § 4 justitsministeren nedsætte et nævn på 3 medlemmer, der efter henvendelse fra domstolene skulle afgive erklæring om, hvorvidt de foran nævnte renteregler er overholdt i konkrete lånesager.

Det fremsatte forslag må ses i sammenhæng med det af forslagsstillerne samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om tinglysning.

Ved 1. behandlingen henledte justitsministeren (Thestrup) opmærksomheden på, at der i juni 1968 var nedsat et udvalg med den opgave at fremkomme med en vurdering af de gældende straffe- og civilretlige regler vedrørende åger — et udvalg, som også overvejede problemerne om finansiering af afbetalingskontrakter og om transaktioner med pantebreve (det såkaldte „ågerudvalg").

I forbindelse med Boss of Scandinaviasagen var endvidere nedsat et udvalg, som skulle undersøge forholdene omkring den kapital- og kreditformidling til dansk erhvervsliv, der sker gennem finansierings- og faktureringsselskaber.

Endelig havde økonomiministeren nedsat et udvalg, der som grundlag for fremtidige overvejelser om kapitalmarkedet skulle klarlægge behovet for yderligere oplysninger om omfanget af og vilkårene for kreditformidling i Danmark.

Justitsministeren fortsatte:

„På en række af de væsentligste områder, som de foreliggende forslag har til formål at regulere, foregår der således for øjeblikket et undersøgelsesarbejde i forskellige udvalg. Dette arbejde er udtryk for, at vi også fra regeringens side i høj grad er opmærksom på de problemer, som visse sider af forholdene på det private lånemarked har givet anledning til. Vi vil gerne medvirke til gennemførelse af egnede foranstaltninger, der kan tjene til at modvirke misbrug. Netop på baggrund af det omfattende undersøgelsesarbejde, som er i gang, er det imidlertid et spørgsmål, om dette er det rette tidspunkt til at gennemføre lovgivning på de områder, forslagene berører. Det vil således efter min opfattelse ikke være rimeligt at tage endelig stilling til forslaget om genindførelse af den tidligere regel om urimelige renteaftalers ugyldighed, før vi er bekendt med resultatet af ågerudvalgets overvejelser.

Jeg vil gerne slutte med på ny at fremhæve, at mine bemærkninger ikke må forstås som en afvisning af de intentioner, der ligger bag forslagene. Også fra regeringens side er vi interesserede i at løse de problemer, der foreligger. Vi finder det blot ikke hensigtsmæssigt at lægge sig fast på bestemte løsninger på et tidspunkt, hvor vi endnu ikke har set resultaterne af de overvejelser, der er i gang."

Også ordførerne for partierne var positive over for intentionerne i forslaget og gav udtryk for, at man inden for en rimelig og overskuelig tid ville være i stand til at finde en løsning på de problemer, forslagsstillerne havde rejst.

Både Poul Dam (SF) og Sigsgaard (VS) gav dog tillige udtryk for, at de gerne havde set et videregående forslag.

Forslaget henvistes til behandling i et udvalg, som ikke afgav beretning.
Partiernes ordførere
E. Juul-Madsen (KF), Jens Frandsen (V), Niels Helveg Petersen (RV), Poul Dam (SF) og Erik Sigsgaard (VS)