Efter 1. behandling henvist til skatteudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Ved loven om ændring af lov om afgift af arv og gave, jfr. lovbekendtgørelse nr. 45 af 10. februar 1970, foretoges der i forbindelse med kraftige forhøjelser af satserne for afgift af arv og gave en række andre væsentlige ændringer af loven. De fleste af disse andre ændringer indføjedes i lovforslaget efter behandlingen i folketingsudvalget.
De vigtigste af de ved loven gennemførte ændringer er følgende:
1. Efter de hidtidige regler ligesom efter de ved loven gennemførte ændringer er arveafgiften progressiv ikke blot efter arvens størrelse, men også efter slægtskabsgraden mellem arvingen og arveladeren.
Efter de hidtidige regler er der 4 forskellige afgiftsklasser. Den mildeste skala anvendes, når det er den afdødes ægtefælle eller børn og børnebørn, der arver. Denne afgiftsklasse, A, omfatter også stedbørn og stedbørns børn samt et afdødt barns eller stedbarns ægtefælle. De 3 andre afgiftsklasser — klasse B, C og D — gælder, når slægtskabsgraden er fjernere, eller arvingen slet ikke er beslægtet med afdøde.
Efter ændringerne, der indføjedes efter udvalgsbehandlingen i folketinget, er afgiftsklasserne C og D slået sammen i én klasse, der har fået de satser, der i det oprindelige lovforslag var foreslået for afgiftsklasse C. Dette indebærer forhøjelser på 25-ca. 50 pct. i forhold til de hidtidige satser for afgiftsklasse C. For arvinger i den tidligere afgiftsklasse D indebærer ændringerne mindre lempelser for arvebeløb på under 100.000 kr.
2. For afgiftsklasse B, der omfatter arv til arveladers forældre og deres afkom, gennemføres forhøjelser på 37-ca. 75 pct. i forhold til de hidtidige satser, hvilket er noget lempeligere, end det var foreslået i lovforslaget ved dets fremsættelse i folketinget.
3. For afgiftsklasse A, der som nævnt omfatter arveladers ægtefælle og børn m. fl. gennemføres forhøjelser på fra 11 til op imod 60 pct., men også her var der foretaget en række lempelser i forhold til lovforslagets oprindelige formulering. BI. a. forhøjedes efter udvalgsbehandlingen i folketinget den afgiftsfri bundgrænse fra 5.000 kr. til 8.000 kr.
4. Folketingsbehandlingen resulterede også i regler, der gør afgiftsklasse A anvendelig i videre omfang end hidtil. Således skal der fremtidig betales arveafgift efter den forholdsvis lempeligere skala i afgiftsklasse A, når arv efter en ugift arvelader tilfalder dennes ugifte søskende, som har boet sammen med arveladeren i de sidste 10 år før dødsfaldet. Afgiften af arv, der tilfalder arveladerens forældre, skal ligeledes beregnes efter afgiftsklasse A, når arveladeren var ugift og ikke fyldt 21 år.
5. Som følge af folketingsbehandlingen er der desuden foretaget en udvidelse af reglen i arveafgiftslovens § 11, stk. 3, hvorefter finansministeren kan tillade, at arveafgiften betales i afdrag, når arven omfatter fast ejendom her i riget eller andre særlige omstændigheder taler derfor. Efter ændringen kan finansministeren, når særlige omstændigheder taler derfor, bevilge henstand med arveafgiften uden at stille krav om en afdragsvis afvikling af afgiftsbeløbet. Det oplyses i bemærkningerne til ændringsforslaget, at sådan henstand navnlig tænkes bevilget, hvor en enke eller enkemand skal betale arveafgift af arven efter sin afdøde ægtefælle, fordi dennes bo skiftes, således at den længstlevende ægtefælle ikke slipper for arveafgift efter reglerne om hensidden i uskiftet bo.
6. Endelig resulterede udvalgsbehandlingen i folketinget i en regel om, at der kan indrømmes en henstand med arveafgiften i indtil 15 år eller bevilges en afdragsordning, når en virksomhed falder i arv og det skønnes rimeligt af hensyn til kapitalforholdene i virksomheden og til dennes fortsatte beståen. I folketingsudvalgets tillægsbetænkning gav finansministeren udtryk for, at denne bestemmelse vil kunne anvendes også i tilfælde, hvor en virksomhed drives som aktieselskab og en væsentlig del af aktierne falder i arv under omstændigheder, hvor det kun vil være muligt at udrede arveafgiften ved udlodning fra selskabet eller salg af aktierne.
Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget blev det anbefalet af Søren Jensen (Vejen) (S) og Ømann (SF). Poul Schlüter (KF) og Kofoed (V) gik derimod stærkt imod forslaget på grund af dets skadelige virkninger på opsparingslysten og på grund af de likviditetsmæssige krav, det ville medføre for virksomheder, der skulle gå i arv. Poul Schlüter påpegede tillige de særlige problemer for barnløse ægtepar, der ikke havde adgang til at hensidde i uskiftet bo, og for de papirløse samlivsforhold. Også Bernhard Baunsgaard (RV) efterlyste en løsning af disse spørgsmål, medens han ville afvente resultatet af udvalgsdrøftelserne, før han tog stilling til de foreslåede forhøjelser.
Udvalgsbehandlingen medførte som ovenfor omtalt væsentlige
ændringer i lovforslaget, hvorved en del af de problemer, der var påpeget under 1. behandlingen, blev løst. Med hensyn til de papirløse samlivsforhold udtaltes det i betænkningen:
Efter udvalgets opfattelse kan spørgsmålet om arveafgiftsberegningen i tilfælde, hvor arvingen og arveladeren har levet sammen i et såkaldt „papirløst ægteskab" eller et lignende forhold, ikke løses på forsvarlig måde, så længe det under justitsministeriet nedsatte ægteskabsudvalg ikke har afsluttet sit arbejde på dette område. Udvalget skal derfor henstille, at nævnte udvalg søger sit arbejde med disse spørgsmål afsluttet så hurtigt som muligt. Ændringsforslaget om at afskaffe afgiftsklasse D, således at afgiftsskala C skal anvendes i stedet, vil ikke mindst få betydning i de her omtalte tilfælde.
Med de af finansministeren foreslåede ændringer vedtoges lovforslaget herefter ved 3. behandling med 104 stemmer (S, SF og RV) mod 58 (KF og V). 1 medlem (Gudme (RV)) undlod at stemme.