Luk

Luk
Luk

Luk

L 221 Lov om tillægsbevilling for finansåret 1. april 1972-31. marts 1973.

Af: Økonomi- og budgetminister Per Hækkerup (S)
Samling: 1972-73
Status: Stadfæstet
Lov nr. B 3 af 14-05-1973
Lov nr. B. 3 af 15. juni 1973.

Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

På finansloven for 1972-73 var de samlede indtægter på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet anslået til ca. 45,9 milliarder kr. og udgifterne til ca. 42,9 milliarder kr., således at finansloven viste et overskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet på ca. 3 milliarder kr. Med nettoudgifter på kapitalbudgettet på ca. 700 mill. kr. fremkom der på finansloven et anslået kasseoverskud på ca. 2,3 milliarder kr.

Ved tillægsbevillingsloven opgøres det, at dette kasseoverskud er reduceret til ca. 1,7 milliarder kr., der fremkommer på følgende måde:

I forhold til finansloven er indtægterne på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet øget med 91 mill. kr., men udgifterne er samtidig steget med 955 mill. kr., hvorfor overskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet er formindsket med 864 mill. kr. i forhold til finansloven, således at dette overskud for 1972-73 herefter kan opgøres til ca. 2,1 milliarder kr.

Med nettoudgifter på kapitalbudgettet på ca. 426 mill. kr. fremkommer ovennævnte kasseoverskud på 1,7 milliarder kr.

Et flertal af finansudvalget (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlemmer) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget udtalte, at deres parti kunne medvirke til gennemførelse af lovforslaget med undtagelse af de deri opførte bevillinger til militære formål.

Under 3. behandling, der efter sædvane formede sig som en generel politisk debat, tog foruden partiernes politiske ordførere følgende medlemmer ordet: Ninn-Hansen, (KF) Svend Jakobsen (S), Guldberg (V), Nyboe Andersen (V) og K. Helveg Petersen (RV). Foruden økonomi- og budgetministeren deltog også statsministeren i debatten.

Tillægsbevillingslovforslaget blev efter forhandlingernes afslutning vedtaget enstemmigt med 161 stemmer.