Luk

Luk
Luk

Luk

L 186 Lov om ændring af lov om teatervirksomhed.

Af: Minister for kulturelle anliggender Niels Matthiasen (S)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 334 af 26-06-1975
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Loven samler 9 københavnske scener i en landsdelsscene, der drives som selvejende institution. Københavns amtskommune, Københavns og Frederiksberg kommuner yder driftstilskud til teatrene efter forud fastlagte normer for teatrenes basisudgifter og produktionsomkostninger med tilsammen 60 pct., medens staten yder de øvrige 40 pct.

Ved 1. behandling fik lovforslaget en blandet modtagelse af partiernes ordførere. Flere udtrykte skepsis ved et forøget statstilskud til de københavnske teatre. Udvalgsbehandlingen resulterede i et forslag om en ændret byrdefordeling fra 50 pct. til 60 pct. for de foran omtalte kommuner og fra 50 pct. til 40 pct. for statens vedkommende.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 142 stemmer, mens 24 medlemmer (FP) stemte imod.
Partiernes ordførere
Birte Weiss (S), Nathalie Lind (V), Kristen Poulsgaard (FP), Kristine Heltberg (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Svend Erik Sørensen (KrF), Jes Schmidt (CD) og Hanne Reintoft (DKP)