Luk

Luk
Luk

Luk

L 88 Lov om ændring af lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m. v.

Af: Landbrugsminister Poul Dalsager (S)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 150 af 24-04-1975
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Loven har følgende indhold:

„I lov nr. 595 af 22. december 1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. ophæves § 22."

Den ophævede § 22 indeholdt en bestemmelse om, at loven skulle optages til revision i folketingsåret 1974-75. Om baggrunden for ophævelse af denne bestemmelse anførtes i de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget, følgende:

„De ved loven indførte regler om administrationen af Fællesskabets markedsordninger har vist sig at fungere hensigtsmæssigt. Der foreligger heller ikke for finansministeriet erfaringer, som kan begrunde ændringer i loven på indeværende tidspunkt. Det skønnes derfor ikke nødvendigt at bibeholde en obligatorisk revisionsfrist." Lovforslaget fremsattes og behandledes sammen med forslag til lov om ændring af lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for frugt og gartneriprodukter m. v. (Se nærmest følgende sag).

Ved 1. behandling blev lovforslaget velvilligt modtaget af partiernes ordf(irare på nær ordførerne for socialistisk folkeparti og Danmarks kommunistiske parti.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 130 stemmer mod 7 (DKP), medens 8 medlemmer (SF) undlod at stemme.

Lovforslaget var i øvrigt en genfremsættelse af et af landbrugsminister Kofoed i folketingsårets 1. samling fremsat lovforslag (se nærværende årbog 1. samling, A.II. nr. 56).
Partiernes ordførere
Erik Andersen (Sønderjyllands amt) (S), Niels Anker Kofoed (V), Helge Dohrmann (FP), Jens Maigaard (SF), Svend Haugaard (RV), Oluf von Lowzow (KF), Arne Bjerregaard (KrF) og Villy Fuglsang (DKP)