Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at

1) udarbejde forslag til ændring af straffeloven, der sikrer borgernes ret til frit at kunne færdes såvel i private som erhvervsmæssige formål, samt

2) udarbejde lovforslag, der sikrer den enkelte borger i sit erhverv såvel retten til at lade sig organisere som til at være uorganiseret."

Om baggrunden for forslaget til folketingsbeslutning hedder det i de ledsagende bemærkninger:

„ad 1: Baggrunden for forslaget er den senere tids udvikling inden for arbejdsmarkedet. Der har her vist sig et behov for klarlæggelse af straffelovens regler med hensyn til borgernes ret til frit at færdes — det være sig til bopæl som til arbejdsplads — således at denne ret sikres også over for fysisk magtanvendelse, der ikke involverer vold og trussel om sådan. Ændringer i straffelovens regler vil
naturligt få til følge, at de gældende politivedtægter må ændres i overensstemmelse hermed.

ad 2: Det er ikke forslagsstillernes hensigt at ændre den bestående organisationsstruktur på arbejdsmarkedet m. m. eller at ændre det bestående arbejdsretlige system med retten til at etablere blokade, strejke, lockout m. m. Men det er dog forslagsstillernes ønske at sikre den enkelte borgers ret til arbejde uanset medlemskab af en organisation.

Inden for den offentlige sektor er den retsstilling gældende, at der ikke kan stilles krav om medlemskab af en organisation. Det er denne retstilstand, forslagsstillerne ønsker udvidet til hele arbejdsmarkedet.

Det tilsigtes ikke ved nærværende forslag at gribe ind i bestående overenskomster og aftaler, og de herunder indgåede eksklusivaftalers gyldighed vil således ikke kunne anfægtes i en løbende overenskomstperiode.

Forslaget berører ikke blot fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, men også en række andre organisationer, f. eks. erhvervs- og brancheorganisationer. Sådanne organisationer har i nogle tilfælde af det offentlige fået tillagt en tilsynspligt eller en autorisationsbeføjelse, som også i praksis kan medføre en organisationstvang.

Inden et lovforslag udarbejdes, bør regeringen behandle problemområdet med den berørte kreds af organisationer for klarlæggelse af problemets fulde omfang og konsekvenser.

I Norge er borgernes organisationsfrihed beskyttet i såvel positiv som negativ henseende efter almindelige retsgrundsætninger, hvorfor eksklusivaftaler, der indskrænker denne organisationsfrihed, er retsstridige og derfor uforbindende og ugyldige."

Forslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om regler for organisationers og foreningers bidrag til partipolitisk virksomhed (af Voigt (FP) m. fl.) (se A.II. nr. 29), forslag til lov om regler for organisationers og foreningers bidrag til politisk virksomhed (af Brøndsted (V) m. fl.) (se A.II. nr. 28), forslag til lov om begrænsning af organisationers rettigheder over for erhvervsudøvere (af Jens Møller (KrF), Ninn-Hansen (KF) m. fl.) (se A.II. nr. 30) samt forslag til lov om ændring af den borgerlige straffelov (Ændring af bestemmelserne om forbrydelser mod den personlige frihed) (af Brusvang (CD) m. fl.) (se A.II. nr. 59). For så vidt angår forslagets nr. 1 understregede justitsministeren, at forslaget gik ind på områder, hvor en ændret lovregulering måtte forudsætte et omhyggeligt og sagkyndigt forberedelsesarbejde. En sådan sagkyndig vurdering ville formentlig bedst kunne ske i straffelovrådet. Hjortnæs (S) gav udtryk for, at hvis det, forslagsstillerne ønskede, var en skærpelse af den bestående retstilstand, så var socialdemokratiet ikke med. Men hvis tydeliggørelsen vedrørte en konkretisering af den gældende fortolkning af straffelovens § 260 med de forudsætninger, hvorunder den blev vedtaget, så ville socialdemoluatiet gerne være med til at drøfte problemerne. Men det måtte i givet fald være en grundig drøftelse, hvor alle tvivlsspørgsmålene og problemerne blev afdækket, og hvor sagkyndige måtte høres. For så vidt angår forslagets nr. 2, blev dette afvist såvel af arbejdsministeren, der i øvrigt bestred rigtigheden af oplysningerne i bemærlmingerne til forslaget om retstilstanden i Norge på det pågældende område, som af Otto Mørch (S). Glistrup (FP) betegnede forslaget som et „skyggeforslag" og som „det tynde øl" i forhold til de øvrige forslag, der var sat til forhandling. Hilmar Baunsgaard (RV) udtalte sig ikke direkte om nærværende forslag. Der kan dog i et vist omfang henvises til Hilmar Baunsgaards udtalelser vedrørende det nævnte forslag til lov om ændring af den borgerlige straffelov. (Ændring af bestemmelserne om forbrydelser mod den personlige frihed) (af Brusvang (CD) m. fl.) og forslag til lov om begrænsning af organisationers rettigheder over for erhvervsudøvere (af Jens Møller (KrF), Ninn-Hansen (KF)
m. fl.). Både Ninn-Hansen (KF) og Jens Møller (KrF) påpegede lighederne mellem det foreliggende forslag og andre af de forslag, der sammen var sat til forhandling. Ninn-Hansen (KF) opfordrede på denne baggrund til fælles optræden fra venstres, det konservatives folkepartis og kristeligt folkepartis side, for så vidt angik forslagets nr. 2, medens Jens Møller (KrF) kritiserede forslagsstillerne for mangel på samarbejdsvilje. Forslaget blev som helhed afvist af ordførerne fra SF, DKP og VS, medens Brusvang (CD) trods sympati for enkeltheder i forslaget var betænkelig ved en gennemførelse heraf.

Om den ved afslutningen af 1. behandling stedfundne afstemning om henvisning til udvalg henvises til omtalen i forbindelse med det nævnte forslag til lov om regler for organisationers og foreningers bidrag til partipolitisk virksomhed (af Voigt (FP) m. fl.).

I den af udvalget afgivne betænkning stillede et flertal (udvalget med undtagelse af Bach (FP), Glensgård (FP) og Hölge (FP)) ændringsforslag om at lade nr. 1 udgå af forslagets tekst. Det hedder herom i de ledsagende bemærkninger:

„Det af medlemmer af venstre den 9. marts 1976 fremsatte forslag til folketingsbeslutning om sikring af borgernes ret til frit at kunne færdes såvel i private som erhvervsmæssige formål svarede til nr. 1 i nærværende forslag, og formålet med fremsættelsen af førnævnte forslag var, som det fremgik af de ledsagende bemærkninger, formelt at henvise den af nr. 1 omhandlede problematik til behandling i retsudvalget. Ændringsforslaget er således en konsekvens heraf."

For så vidt angår det i bemærkningerne omtalte forslag til folketingsbeslutning kan henvises til Árbogens omtale heraf (se B.II. nr. 32).

I betænkningen blev forslaget til folketingsbeslutning af et mindretal (socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og venstresocialisternes medlemmer af udvalget) indstillet til forkastelse ved 2. (sidste) behandling. Et mindretal inden for flertallet (venstresoeialisternes medlem af udvalget) afgav i den forbindelse en mindretalsudtalelse, hvorom må henvises til betænkningen. Et andet mindretal (venstres medlemmer af udvalget) indstillede forslaget til vedtagelse med det af flertallet stillede ændringsforslag, medens et tredje mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstillede forslaget til vedtagelse uændret og i forbindelse hermed afgav en mindretalsudtalelse, hvorom må henvises til betænkningen. Et fjerde mindretal (det konservative folkepartis og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) ville redegøre for sin stilling ved 2. (sidste) behandling, og endelig udtalte et femte mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget) følgende:

„Efter at et til ordlyden af forslag nr. 1 svarende forslag til folketingsbeslutning er henvist til retsudvalget, er der kun anledning til at tage stilling til forslagets nr. 2, og med hensyn hertil kan mindretallet naturligvis tiltræde det almindelige princip, som forslaget giver udtryk for, men finder på den anden side, at opfordringen til regeringen er så ubestemt, at det er svært at blive klar over, hvad der egentlig tilsigtes. Mindretallet henviser i øvrigt til de bemærkninger, det har fremsat i betænkningen over forslag til lov om begrænsning af organisationers rettigheder over for erhvervsudøvere (af Jens Møller og Ninn-Hansen m. fl.).

Herefter finder mindretallet ikke, at der på nuværende tidspunkt er fornødent grundlag for at træffe en beslutning som det fremsatte forslag."

Efter at det stillede ændringsforslag var blevet vedtaget, blev forslaget til folketingsbeslutning forkastet ved 2. (sidste) behandling med 94 stemmer mod 54 (V og FP), medens 4 medlemmer (KF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.