Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget.

Ved loven skabes mulighed for en udvidet anvendelse af det eksisterende forskningscenters areal, idet centrets formålsparagraf udvides til at omfatte andre aktiviteter end rent teknisk-videnskabelige, herunder udvikling af forskningsresultater til produktionsmæssig anvendelse og formidling af viden.

Endvidere bestemmes det, at de grundarealer og bygninger, som staten i henhold til lov nr. 99 af 17. marts 1971 om Forskningscentret ved Hørsholm har stillet til rådighed, overdrages til centret, idet der ydes det et rente- og afdragsfrit lån til dækning af salgsprisen.

Midler til centrets drift tilvejebringes gennem betaling for udlejning af centrets grundarealer, bygninger og anlæg samt gennem tjenesteydelser fra centret. Anlægsudgifter finansieres gennem driftsoverskud samt af private og offentlige tilskud og lån. Staten kan efter loven endvidere stille garanti for lån, som optages af centret eller af lejere.

Endelig skal Forskningscentret ved Hørsholm fortsat bestå som en selvejende institution, hvis bestyrelse beskikkes af undervisningsministeren med repræsentation for det offentlige, forskning og erhvervsliv.

Om baggrunden for lovforslaget oplyste undervisningsministeren bl. a. følgende ved fremsættelsen:

»I overensstemmelse med undervisningsudvalget nedsatte jeg i sommeren 1976 et udvalg vedrørende revision af loven om Forskningscentret ved Hørsholm. Udvalget skulle afgive indstilling til undervisningsministeriet, om den gældende lov om Forskningscentret burde ændres, og eventuelt fremkomme med et forslag til en ændret lov om centret.

Det lovforslag, der nu fremsættes, er udarbejdet på grundlag af lovrevisionsudvalgets indstilling og udkast til lovforslag.

Lovforslaget tilsigter at skabe mulighed for en udvidet og mere hensigtsmæssig anvendelse af Forskningscentrets areal. Centrets formålsparagraf foreslås udvidet, så der på arealet kan placeres andre aktiviteter end rent teknisk-videnskabelige, herunder udvikling af forskningsresultater til produktionsmæssig anvendelse og formidling af viden. Man har også forestillet sig, at der i centret kunne placeres forskelligartede institutioner inden for områder, som ikke alene har at gøre med den tekniske udvikling, men også med konsekvenserne heraf, f. eks. vedrørende trafik, by- og landsudvikling, sundhed og miljø. På arealet skal der også kunne finde en begrænset produktion sted.«

»... Forskningscentret skal fortsat være en selvejende institution, men det er tanken, at den i fremtiden for såvidt angår driften skal være helt selvfinansierende. Med henblik på en stærkere markering af Forskningscentrets selvstændige status foreslås arealet, som nu stilles til rådighed af staten, og de herpå værende bygninger overdraget til den selvejende institution. Herved tilsigtes det tillige at åbne mulighed for, at institutionen på grundlag af det herved skabte kreditgrundlag kan tilvejebringe en del af den kapital, der vil være nødvendig for at finansiere en videre udbygning af arealerne ...«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 105 stemmer mod 36 (FP, DKP og VS).