Luk

Luk
Luk

Luk

B 52 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod installation af elvarme undtagen akkumulerende elvarme i forbindelse med solvarme

Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Forkastet
Efter 1. behandling henvist til energipolitisk udvalg.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om forbud mod installation af elvarme i beboelsesejendomme og i erhvervsejendomme undtagen som akkumulerende elvarme i forbindelse med solvarmeanlæg over en vis størrelse.«

I bemærkningerne til forslaget angives bl. a. følgende begrundelser for et forbud mod elvarme:

»...

1) Man bør formindske de meget store spidsbelastninger, specielt sidst på eftermiddagen, da disse kræver opførelse af ekstra elektricitetsværker, som vil få dårlig udnyttelsesgrad.

2) Man bør kun bruge elektricitet til elvarme om natten, hvor der på grund af fjernvarmeforbrug fra kraftvarmeværker er overskud af elektricitet. Dette kan ske ved oplagring af varme i isolerede vandtanke, som samtidig tjener som lagertanke for solvarme (akkumulerende elvarme).

3) Akkumulerende elvarme bør kun installeres som supplementsvarme til solvarmeanlæg af en vis størrelse, idet der kun er elektricitetsoverskud på grund af fjernvarmeproduktion om vinteren....«

Forslaget er en videreudvikling af et i folketingsåret 1978-79 fremsat forslag, jfr. Folketingsårbogen 1978-79, side 376.

Forslaget var en del af socialistisk folkepartis forslag til en samlet energi- og ressourcepolitik. De øvrige forslag, som nærværende beslutningsforslag blev fremsat og kom til 1. behandling sammen med, er anført foran under forslag til folketingsbeslutning om at afsætte beløb til energi- og ressourcebesparende formål, se B II, nr. 15.

Som det eneste af disse forslag blev der afgivet betænkning herover af det energipolitiske udvalg.

Ved 2. (sidste) behandling blev forslaget forkastet med 123 stemmer mod 24 (SF, RV og VS).
Partiernes ordførere
Birte Weiss (S), Ole Maisted (FP), Ivar Hansen (V), Annelise Gotfredsen (KF), Margrete Auken (SF), Ole Kalnæs (SF), Lone Dybkjær (RV), Niels Bollmann (CD), Mikael Lennart Waldorff (VS), Alfred Hansen (DR) og Arne Bjerregaard (KrF)