Luk

Luk
Luk

Luk

L 129 Lov om Danmarks forvaltningshøjskole

Af: Finansminister Svend Jakobsen (S)
Samling: 1980-81
Status: Stadfæstet
Lov nr. 133 af 25-03-1981
Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Med loven, der i hovedsagen træder i kraft den 1. januar 1982 og samtidig træder i stedet for den hidtidigt gældende lov fra 1971, omdannes Danmarks forvaltningshøjskole til en selvejende institution, der ledes af en bestyrelse bestående af repræsentanter for staten, kommunerne og personalets hovedorganisationer.

Inden for rammerne af en vedtægt, der stadfæstes af finansministeren, træffer bestyrelsen selvstændig beslutning om kursusvirksomhedens omfang og tilrettelæggelse. Til dækning af institutionens driftsudgifter forudsættes staten og kommunerne at bidrage med principielt lige store tilskud - for kommunernes vedkommende af det kommunale momsfond. Endvidere vil udgifterne kunne dækkes gennem kursusafgifter og andre indtægter.

Om baggrunden m.v. for det fremsatte lovforslag hedder det i den skriftlige fremsættelse bl.a.:

»Lovforslaget skal ses på baggrund af det stigende behov for efteruddannelse af personalet i den offentlge forvaltning.

Der er gennem de senere år sket en række ændringer i forvaltningen, der stiller nye krav til såvel statens som kommunernes personale med et deraf følgende behov for efteruddannelse. Kommunalreformen har således ikke blot medført betydelige ændringer i opgavefordelingen mellem staten og kommunerne, men også en tilpasning af forvaltningens opbygning og arbejdsform, der endnu ikke er afsluttet. Også gennemførelsen af en række lovreformer har forudsat ny viden og indsigt hos de offentlige ansatte.

En fortsat effektivisering af forvaltningen har som en nødvendig forudsætning, at der gives alle personalegrupper mulighed for at dygtiggøre sig for derigennem at løse deres opgaver på en for samfundet - og dem selv - tilfredsstillende måde.

Den opbremsning, der er sket i det offentliges aktiviteter, kan ikke forventes at dæmpe dette behov, snarere tværtimod.

Således vil det offentliges løsning af nye og påtrængende opgaver i stigende grad skulle ske ved omprioriteringer inden for allerede givne rammer. Denne omstilling kræver ligeledes en imødekommelse af det behov for efteruddannelse, der skal sætte personalet i stand til at honorere de heraf følgende krav.

Endelig vil jeg gerne pege på, at efteruddannelse for en række personalegrupper er et nødvendigt supplement til disses grunduddannelse, hvis de skal have muligheder for at varetage mere kvalificerede opgaver.

Der har da også kunnet konstateres et stadig stigende pres på forvaltningshøjskolen, som er en fælles efteruddannelsesinstitution for statens og kommunernes personale. Der har især været et stærkt stigende pres på efteruddannelserne for det kommunale personale, f. eks. i skatteforvaltningerne. Dette pres har forhindret iværksættelse af efteruddannelser for andre personalegrupper, herunder en efteruddannelse af de offentlige ledere.

På denne baggrund har der i 1980 været ført forhandlinger med parterne bag det kommunale momsfond om mulighederne for en udvidelse af skolens aktiviteter. Der blev herunder opnået enighed om en midlertidig ordning for finansåret 1981, hvorefter skolens bevillinger forhøjes med et tilskud på 5 mill. kr. fra det kommunale momsfond.

Det blev samtidig aftalt, at der skulle optages forhandlinger om skolens fremtidige status og finansiering med henblik på en mere permanent ordning fra 1. januar 1982.

Forhandlingerne herom har ført til enighed om at søge Danmarks forvaltningshøjskole omdannet til en selvejende institution, hvis udgifter dækkes dels gennem tilskud fra staten og kommunerne (det kommunale momsfond), dels gennem kursusafgifter.

Herved sikres det, at der fremover vil være et større sammenfald mellem brugernes udnyttelse af skolens kurser og disses bidrag til skolens drift. Muligheden for at opkræve kursusafgifter øger samtidig skolens handlemuligheder, herunder muligheden for at imødekomme særligt opståede efteruddannelsesbehov, f.eks. i forbindelse med større lovændringer.«

Efter at 2 af et mindretal (SF) i den af udvalget afgivne betænkning stillede ændringsforslag var blevet forkastet ved 2. behandling, blev lovforslaget vedtaget ved 3. behandling med 133 stemmer mod 19 (FP).
Partiernes ordførere
Helmar Sørensen (S), Helge Bundgaard Nielsen (V), Erling Askjær Jørgensen (FP), Karen Thurøe Hansen (KF), Knud Lind (FP), Birthe Nielsen (SF), Tage Dræbye (RV), Inge Tranholm-Mikkelsen (KrF) og Ole Flygaard (DR)