Luk

Luk
Luk

Luk

L 47 Lov om ændring af lov om realkreditinstitutter.

(Mindretalsrepræsentation i institutternes bestyrelser og kommunalt garanterede lån).

Af: Boligminister Erling Olsen (S)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 33 af 17-02-1982
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ifølge loven, der trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, ændres reglerne om bestyrelsessammensætningen i realkreditinstitutterne med henblik på en udvidet medarbejderrepræsentation. Derudover åbnes der adgang til ud over de gældende lånegrænser at give lån til energibesparende foranstaltninger, når en kommunalhestyrelse i henhold til varmesynsloven yder garanti for lånet.

Lovforslaget, der blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om realkreditinstitutter. (Ændring af vilkårene for optagelse af lån til ejerskifte). [Af Fogh Rasmussen (V), Agnete Laustsen (KF), Thorndahl (FP), Bollmann (CD), Dræbye (RV) og Arne Bjerregaard (KrF)] (se A. I. nr. 149) fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af 4 af boligministeren stillede ændringsforslag, hvorefter en udvidet ejerskiftebelåning udgik af lovforslaget.

Lovforslaget var en genfremsættelse af et i 11. samling fremsat lovforslag (se 1. samling, A. II. nr. 7).

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 152 stemmer.
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Agnete Laustsen (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Ole Kalnæs (SF), Uffe Thorndahl (FP), Bent Stubkjær Pedersen (CD), Tage Dræbye (RV) og Keld Albrechtsen (VS)