Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven medfører, at anbringelsesmulighederne for individuelle pensionsopsparingsordninger (kapitalpension) i pengeinstitutter udvides, således at sparekassernes garantibeviser medtages på linje med aktier, og derved tilvejebringes en ligestilling mellem bankernes aktiekapital og sparekassernes garantikapital ved investering af kapitalpensionsmidler.

Endvidere indebærer loven en udvidelse af muligheden for at anbringe de opsparede midler i aktier og lignende nærmere i loven angivne værdipapirer fra 20 pct. til 50 pct. af opsparingen. For kapitalpensionsmidler, der forvaltes af kapitalpensionsfonde, åbnes der endvidere mulighed for, at disse i et vist omfang tillige kan anbringes i fast ejendom.

Om formålet med det oprindelige lovforslag, der dog ikke indeholdt bestemmelser om muligheden for kapitalpensionsfondene til at anbringe kapitalpensionsmidlerne i fast ejendom, er der i den skriftlige fremsættelse bl.a. anført:

»...

Formålet hermed er for det første at stimulere tilførslen af risikovillig kapital til erhvervslivet. For det andet at give den enkelte opsparer større mulighed for selv at bestemme sammensætningen af sin pensionsopsparing.

...«

Loven fik sin endelige udformning ved vedtagelse af 2 af ministeren for skatter og afgifter i betænkningen stillede ændringsforslag.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 87 stemmer (S, KF, V, CD, FP, RV, KrF, Askjær Jørgensen (UP) og Barsøe-Carnfeldt (UP) mod 16 (SF og VS).