Luk

Luk
Luk

Luk

L 238 Forslag til lov om ændring af arbejdstilrettelæggelsen m.v. for underordnede sygehuslæger og om fornyelse og forlængelse af overenskomster for underordnede sygehuslæger m.fl.

Af: Arbejdsminister Henning Baunbæk Dyremose ()
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 246 af 08-05-1987
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet behandling i arbejdsmarkedsudvalget.

Loven fornyr den overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår m.v. for underordnede sygehuslæger, som var opsagt til den 1. april 1987.

Ved loven nedsættes et paritetisk sammensat nævn, som skal foretage ændringer i overenskomstens bestemmelser om arbejdsområde, arbejdstidens placering, vederlæggelse af rådighedstjeneste m.v.

Nævnet skal træffe sin afgørelse inden 1. september 1987.

Spørgsmål, om hvilke der ikke kan opnås flertal i nævnet, afgøres ved en opmandskendelse.

Lovforslaget blev fremsat i anledning af iværksættelsen af en lovligt varslet konflikt mellem Foreningen af Yngre Læger på den ene side og bl.a. Amtsrådsforeningen på den anden side.

Lovforslaget vedtaget med 101 stemmer (S, KF, V, RV, CD, KRF og FP) mod 17 (SF og VS).
Partiernes ordførere
Henning Rasmussen (S), Henning Grove (KF), Elsebeth Kock-Petersen (V), Ole Henriksen (SF), Jørgen Estrup (RV), Bente Juncker (CD), Flemming Kofod-Svendsen (KrF), Pia Kjærsgaard (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)