Luk

Luk
Luk

Luk

L 120 Forslag til lov om ferskvandsfiskeri.

Af: Fiskeriminister Kent Sand Kirk (KF)
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget (LFU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Lovens sigte er at give en mere tidssvarende ramme for fiskeriet i ferskvandsområderne, idet det på samme måde som for saltvandsfiskeriets vedkommende bliver muligt at indføre regler om f.eks. redskabsanvendelse. Loven giver derved øgede muligheder for at sikre, at fiskeriet foregår tilstrækkelig skånsomt. Fiskerireglerne skal ifølge loven indgå i en naturlig sammenhæng med den øgede fiskeplejeindsats.

Loven skaber desuden overensstemmelse med lovregler på miljøområdet, hvilket bl.a. indebærer, at administrationen omkring fiskepassager kan forenkles.

Det foreslås, at der skal nedsættes et rådgivende udvalg i forbindelse med udformningen af de detaljerede regler.

Loven giver endvidere hjemmel til at fastsætte forskellige regler for forskellige vandløbssystemer, afhængigt af de lokale forhold.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at lovforslaget moderniserede et ældre regelsæt, ligesom det er sket for reglerne om saltvandsfiskeri. Målet er at øge fiskeressourcerne ved indførelsen af flere regler, der skulle sikre en tilstrækkelig skånsom udøvelse af fiskeriet.

Lovforslaget vedtaget med 120 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 7 (FP).
Partiernes ordførere
Henning Nielsen (S), Svend Heiselberg (V), Viggo Fischer (KF), Birthe Hansen (SF), Niels Højland (FP), Svend Aage Jensen (CD), Vibeke Grønbæk (RV) og Henning Lysholm (KrF)