Luk

Luk
Luk

Luk

L 128 Forslag til lov om ændring af lov om social bistand, lov om stempelafgift og ligningsloven.

(Ophævelse af betaling for varig hjemmehjælp).

Af: Socialminister Else Winther Andersen (V)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Ved loven ophæves betalingsreglerne for varig hjemmehjælp med virkning fra den 1. januar 1993.

Ved vedtagelsen af lovforslag nr. L 28 i folketingsåret 1991-92 (jf. Årbog & Registre 1991-92, side 76) blev der genindført betaling for varig hjemmehjælp. Betalingsordningen var en del af aftalen om finansloven for 1992, og den blev indgået den 15. juni 1992 mellem den daværende regering og S, SF, CD, RV og KRF i tilknytning til en aftale om aktivering af ledige.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det i forbindelse med det politiske forlig om finansloven for 1993 var blevet aftalt at ophæve betalingsordningen, da den havde været udsat for kritik.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 139 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV, KRF og Hans Erenbjerg (UP)).
Partiernes ordførere
Jørn Pedersen (S), Helge Sander (V), Per Tærsbøl (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Tom Behnke (FP), Lone Dybkjær (RV), Bente Juncker (CD) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)