Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven gælder for ethvert produkt, der bringes i omsætning, og for tjensteydelser, der har tilknytning til et produkt. Loven gælder, uanset om der for produktet eller ydelsen betales vederlag eller det er gratis.

Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, uanset om den er en råvare eller et naturprodukt, samt fast ejendom og bestanddele og tilbehør hertil.

Loven pålægger producenter og distributører kun at bringe sikre produkter i omsætning og giver de myndigheder, der skal føre kontrol med produkters sikkerhed, en mulighed for at gribe ind over for farlige produkter og tjenesteydelser. Et produkt er sikkert, hvis det ikke indebærer sundheds- og sikkerhedsfare for personer eller ejendom, når det anvendes til det forudsatte formål eller på en måde, som det forventes at blive anvendt på. Et produkt anses ikke for at være farligt, alene fordi det er muligt at forøge sikkerheden, eller fordi det er muligt at skaffe et andet og mere sikkert produkt.

Loven optager endvidere reglerne om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler. Disse regler har hidtil været placeret i markedsføringsloven.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget tog sigte på at gennemføre EF's direktiv nr. 92/59/EØF om produktsikkerhed. Lovforslaget var udarbejdet på baggrund af betænkning nr. 1256 om produktsikkerhed, som var afgivet af det såkaldte Produktsikkerhedsudvalg. Udvalget var nedsat med henblik på at fremlægge lovforslag og kortlægge gældende dansk ret på produktsikkerhedsområdet.

Lovforslaget vedtaget med 70 stemmer (S, SF, CD, RV, KRF og Bente Juncker (UP)) mod 47 (KF, V og FP).