Efter 1. beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget (LFU).
Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.
Loven indeholder følgende hovedpunkter:
1. Lovens definition af en landbrugsejendoms forsvarlige erhvervsmæssige drift udvides, og det tydeliggøres, at produktionen skal finde sted inden for de rammer, som følger af hensyn til de erhvervsmæssige udnyttelsesmuligheder, lovens strukturpolitiske målsætning, husdyrsundhedsmæssige forhold, hvor der anlægges et veterinært forsigtighedsprincip, samt natur og miljø. Loven præciserer landbrugsministerens adgang til at fastlægge regler for forsvarlig erhvervsmæssig drift. Det er hensigten, at sådanne regler bl.a. skal indeholde bestemmelser om en maksimumsgrænse for fremtidige besætningsstørrelser svarende til 500 dyreenheder og krav om andelen af egen jord. Præciseringen af bestemmelsen omfatter også hjemmelen til at udstede bestemmelser om grønne marker, gødnings- og sædskifteplaner samt gødningsregnskaber. Det er endvidere hensigten, at der efter aftale med miljøministeren fastsættes regler i medfør af miljøbeskyttelsesloven om arealer omfattede af flerårige aftaler.
2. Fortrinsstillingen styrkes for jordbrugere, som ejer under 70 ha, idet disse - uanset om de har et suppleringsbehov på grund af harmonikravet - som udgangspunkt får adgang til at gøre fortrinsstilling gældende over for enhver aftale, hvorved en ansøger kommer til at eje mere end 70 ha. Muligheden for at bygge sig til jord fjernes i den forstand, at overskridelse af lovens arealgrænser fremover kun skal kunne ske med baggrund i et konstateret aktuelt behov for suppleringsjord for at opfylde harmonikravet, og kun hvor en fortrinsstillet ikke har et aktuelt suppleringsbehov begrundet i harmonibestemmelser.
3. Med henblik på at forbedre vilkårene for livet på landet forbedres mulighederne for at ophæve landbrugspligten på arealer til etablering eller supplering af mindre beboelsesejendomme, og mulighederne for at oprette mindre landbrugsejendomme til fritidsformål forbedres ligeledes.
4. Der åbnes mulighed for at eje op til 3 landbrugsejendomme, og reglerne for samdrift lempes, således at det inden for de gældende afstandsgrænser i et vist omfang bliver muligt at drive arealer fra mere end fem ejendomme.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at der i landbrugsministerens aftale af 6. april 1993 med Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug om visse landbrugspolitiske spørgsmål indgik, at EF's ophørsordning for landmænd skulle søges gennemført i Danmark, og at regeringen i efteråret 1993 ville fremsætte lovforslag om ændring af landbrugsloven bl.a. med henblik på at ændre reglerne om fortrinsstilling ved køb af suppleringsjord, således at det ikke længere skulle være muligt »at bygge sig til jord«.
Der havde ifølge bemærkningerne efterfølgende været overvejelser om, i hvilket omfang der var behov for at gennemføre yderligere ændringer i landbrugsloven. Overvejelserne havde været præget af den stedfundne debat om landbrugets økonomiske og strukturelle udvikling samt landbrugserhvervets samfundsmæssige betydning, som bl.a. er belyst i regeringens handlingsplan for landdistrikterne og erhvervsredegørelsen. Den seneste udvikling havde endvidere aktualiseret spørgsmålet, om der var behov for at afgrænse adgangen til at etablere meget store husdyrbesætninger.
Ændringen af EF's landbrugspolitik ved reformen i 1992 havde understreget nødvendigheden af, at et dynamisk og selvtilpassende landbrugserhverv baseredes på en fleksibel strukturpolitik, som kunne fremme kvalitet, fortsat produktudvikling og harmoni mellem produktion, natur og miljø.
Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer (S, CD, RV, KRF og Bente Juncker (UP)) mod 58 (KF, V, SF og FP).