Luk

Luk
Luk

Luk

L 242 Forslag til lov om visse hovedlandevejsstrækninger

(omfartsvej ved Næstved, Assentoft-Sdr. Borup og omfartsvej ved Faaborg).

Af: Trafikminister Jan Trøjborg (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven bliver trafikministeren bemyndiget til at anlægge tre nye tosporede hovedlandevejsstrækninger. Det drejer sig om første etape af en omfartsvej ved Næstved, en omfartsvej syd om Assentoft samt en omfartsvej øst om Faaborg. De hovedlandevejsstrækninger, der bliver afløst ved vejanlæggene, nedklassificeres samtidig.

Endvidere bliver trafikministeren bemyndiget til at projektere de øvrige tre etaper af Næstved Omfartsvej samt til at projektere en motortrafikvej fra Assentoft til Den Jyske Motorvej ved Sdr. Borup.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at vejene indgik i regeringens beskæftigelsespakke og havde til formål at forbedre trafik- og miljøforholdene i Næstved, Assentoft og Faaborg. Anlæggene forventedes åbnet for trafik i henholdsvis 1996, 1996 og 1998.

Lovforslaget vedtaget med 128 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV, KRF og Bente Juncker (UP)) mod 8 (FP).
Partiernes ordførere
Sonja Mikkelsen (S), Svend Erik Hovmand (V), Kaj Ikast (KF), Tommy Dinesen (SF), Ole Donner (FP) og Hans Larsen-Ledet (RV)