Luk

Luk
Luk

Luk

L 83 Forslag til lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om anpartsselskaber samt lov nr. 1060 af 23. december 1992.

(Undersøgelse af årsregnskaber).

Af: Industriminister Jan Trøjborg (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Lovens bestemmelser medfører, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har pligt til at undersøge de årsregnskaber, der indsendes til styrelsen. Loven giver endvidere adgang til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for undersøgelsen, hos selskabernes revisorer, og endelig får styrelsen en række forskellige reaktionsmuligheder i tilfælde af overtrædelse af årsregnskabslovgivningen.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at der i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 1059 af 23. december 1992 blev givet tilsagn om, at industriministeren ville undersøge omfanget af lovovertrædelser i de årsregnskaber, der blev indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Denne undersøgelse viste et overraskende stort antal overtrædelser af aktie- og anpartsloven samt årsregnskabslovgivningen.

Formålet med lovforslaget var således at forhindre disse lovovertrædelser.

Lovforslaget vedtaget med 75 stemmer (S, SF, FP, CD, RV og KRF) mod 41 (KF og V).
Partiernes ordførere
Eva Birgitte Fatum (S), Erik Larsen (V), Kai Dige Bach (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Kim Behnke (FP), Lone Dybkjær (RV) og Merethe Due Jensen (KrF)