Luk

Luk
Luk

Luk

L 93 Forslag til lov om Kulturfonden.

Af: Kulturminister Jytte Hilden (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven gøres Kulturfonden, der oprindelig blev oprettet ved et aktstykke i Finansudvalget for en 4-årig forsøgsperiode, permanent.

Kulturfonden har mulighed for at give økonomisk støtte til:

1) Kulturelle aktiviteter, som gennemføres i et samarbejde mellem den folkelige og den etablerede kultur,

2) Tværgående initiativer, som bringer forskellige kulturelle områder i forbindelse med hinanden, og

3) Utraditionelle kulturelle aktiviteter, som opstår i takt med samfundsudviklingen, herunder formidlingsvirksomhed i tilknytning til eller i samarbejde med kulturinstitutionerne.

Med loven videreføres princippet om fondsbestyrelsens suveræne forvaltning af støttemidlerne, som kendes fra andre støtteordninger under Kulturministeriet. Fondsbestyrelsen og formanden for bestyrelsen udpeges af kulturministeren, men bestyrelsen er uafhængig af ministeren. Dens afgørelser kan ikke indankes for kulturministeren eller anden administrativ myndighed.

Ifølge loven har Kulturfonden mulighed for at forvalte andre midler end de på finansloven afsatte, f.eks. midler fra tips og lotto.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at kulturministeren de følgende tre finansår ville søge afsat 10 mio. kr. årligt af tips- og lottomidlerne til Kulturfondens formål. På finanslovforslaget for 1994 var der reserveret 30 mio. kr. til Kulturfonden.

Lovforslaget vedtaget med 80 stemmer (S, SF, CD, RV og KRF) mod 54 (KF, V og FP).
Partiernes ordførere
Søren Hansen (S), Bertel Haarder (V), Grethe Fenger Møller (KF), Pernille Frahm (SF), Ernst B. Schmidt (FP), Addi Andersen (CD), Lone Dybkjær (RV) og Merethe Due Jensen (KrF)