Luk

Luk
Luk

Luk

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod antipersonelminer.

Af: Villy Søvndal (SF), Margrete Auken (SF), Steen Gade (SF) og Gert Petersen (SF)
Samling: 1995-96
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Forsvarsudvalget (FOU).

Beslutningsforslaget indeholdt en opfordring til regeringen om senest den 1. januar 1996 at forbyde antipersonelminer.

Ifølge bemærkningerne til beslutningsforslaget er brugen af miner reguleret af nogle regler i den humanitære sædvaneret, som er fastlagt i Genèvekonventionen om beskyttelse af civilpersoner i krigstid, i konventionens tillægsprotokoller og i FN's konvention om særligt inhumane våben. Den humanitære ret forbyder brug af våben, som ikke skelner mellem militærpersoner og civile, og som forårsager »unødvendig lidelse«.

Konventionen havde imidlertid ikke ført til et forbud mod brugen af antipersonelminer, og forslagsstillerne fandt, at et dansk forbud kunne medvirke til at lægge pres på de lande, som fortsætter eksporten.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 11 (SF og EL) stemte for; 91 (S, V, KF, RV, FP, CD og DF) imod.
Partiernes ordførere
Poul Qvist Jørgensen (S), Knud Enggaard (V), Agnete Laustsen (KF), Frank Bøgh (SF), Jørgen Estrup (RV), Irene Sønderby (CD), Søren Søndergaard (EL), Tom Behnke (FP) og Poul Nødgaard (DF)