Luk

Luk
Luk

Luk

B 118 Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af borgernes retssikkerhed over for den offentlige forvaltning.

Samling: 1998-99
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til inden udgangen af folketingsåret 1998-99 at nedsætte en kommission, der i løbet af de næste 2 år skulle komme med forslag til de fornødne ændringer i lovgivningen, administrative strukturer, administrativ praksis og uddannelse af personale, der beskæftigede sig med administrativ myndighedsudøvelse, med henblik på at forbedre borgernes retssikkerhed over for den offentlige forvaltning.

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik det, at forslagsstillerne fandt det uheldigt og problematisk, at den almindelige offentlige forvaltning ikke i samme grad som strafferetten og strafferetsplejen var reguleret på en sådan måde, at borgernes retssikkerhed blev tilgodeset. Forslagsstillerne fremhævede en række konkrete foranstaltninger, som burde undersøges nærmere.
Partiernes ordførere
Per Kaalund (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Gitte Seeberg (KF), Aage Frandsen (SF), Peter Skaarup (DF), Elisabeth Arnold (RV), Sonja Albrink (CD), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Jann Sjursen (KrF)