Luk

Luk
Luk

Luk

B 81 Forslag til folketingsbeslutning om parrådgivning.

Samling: 1998-99
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at foretage det fornødne med henblik på at sikre, at amtskommunerne
skulle kunne tilbyde alle ægtepar frivillig ægteskabs- og skilsmisserådgivning.

Ifølge bemærkningerne var baggrunden for beslutningsforslaget den høje skilsmisseprocent. Forslagsstillerne fandt, at det var en vigtig opgave for samfundet at forebygge skilsmisser og separationer, idet de har mange ofre og negative konsekvenser, især for børnene.
Endvidere koster skilsmisser og separationer samfundet mange ressourcer.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 14 (DF, EL og KRF) stemte for, 94 (S, V, KF, SF, CD, RV og FP) imod.
Partiernes ordførere
Else Marie Mortensen (S), Karen Rønde (V), Pernille Sams (KF), Anne Baastrup (SF), Christian H. Hansen (DF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Jann Sjursen (KrF) og Tom Behnke (FP)