Luk

Luk
Luk

Luk

L 62 Forslag til lov om ændring af lov om biblioteksafgift.

(Gradueret skala ved udbetaling af biblioteksafgift, skolebibliotekernes bestandsindberetninger m.v.).

Af: Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven indføres en gradueret skala uden et øvre loft for udbetalingen af biblioteksafgift, og den afgiftsmæssige stilling for de såkaldte klassesæt på skolebiblioteker afklares. Der indføres mulighed for biblioteksafgift ved: - Illustrationer, der er udført med særlig henblik på udgivelsen af et fremmedsproget værk i dansk oversættelse eller anden bearbejdelse, - bidrag fra andre end forfattere, illustratorer, billedkunstnere, fotografer og komponister, hvis det kan dokumenteres, at der uden for et ansættelsesforhold er ydet væsentlige bidrag til en titel, - digitale frembringelser, der udelukkende består af litterært materiale.

Formålet med lovforslaget var at gennemføre en række justeringer i den gældende biblioteksafgiftsordning på baggrund af de forslag, der blev fremsat af en særligt nedsat arbejdsgruppe i rapporten »Bibliotekspengene«, og hermed opfylde revisionsbestemmelsen i den gældende lov om, at forslag til revision af loven skulle fremsættes i folketingsåret 1998-99.

Lovforslaget vedtaget med 115 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL og KRF) mod 3 (FP).
Partiernes ordførere
Hanne Andersen (S), Kim Andersen (V), Bendt Bendtsen (KF), Ole Sohn (SF), Dorit Myltoft (RV), Søren Søndergaard (EL), Tove Videbæk (KrF) og Kim Behnke (FP)